Stor ulykke ved Roskilde Festival.
Lige nu læser andre
Mens der er musik, fest og stemning på Roskilde Festival, er der desværre også opstået en alvorlig ulykke.
Det er Midt- og Vestsjællands Politi, der på X har informeret om, at de er tilstede ved området, hvor der er meldinger om en alvorlig drukneulykke.
Ifølge politiet er de til stede ved Himmelsøen, der ligger tæt op ad Roskilde Festival, og der er flere folk til stede med Roskilde Festival-vester.
Det er en yngre mand, der har været involveret i ulykken, og politiet beretter, at de pårørende er blevet underrettet. Dog oplyser de ikke noget om den unge mands nuværende tilstand.
Læs også
Dog kan det berettes om, at den unge mand har modtaget livreddende førstehjælp. Det skriver mediet Presse-fotos.dk.
Mediet fortæller også, at en lægehelikopter har været på stedet, og at den er fløjet igen. Her lyder meldinger fra stedet, at den unge mand skulle være ombord.
Dagens.dk følger sagen tæt, og vil opdatere, når der er nyt.