Forside Nyheder Husk det nu: Tusindvis af danskere skal reagere inden 10....

Husk det nu: Tusindvis af danskere skal reagere inden 10. juli

Penge, danish money,
Shutterstock

Fristen er lige om hjørnet.

Lige nu læser andre

Det er første uge af skolernes sommerferie, og sommeren er dermed for alvor over os.

De mere end 18.000 danskere, der bor i et område med dårligt internet, bør dog gøre dem selv den tjeneste at tilføje en ekstra lille ting på to-do-listen, inden turen sydpå eller rundt i sommerlandet begynder.

For om præcis en uge – nemlig torsdag den 10. juli – lukker vinduet for at komme i betragtning til støttemidlerne i den offentlige bredbåndspulje nemlig for de støtteberettigede, der kan søge som enkeltadresse.

Det oplyser Sinal i en pressemeddelelse.

Læs også

“Vi oplever desværre – særligt her om sommeren – at folk undlader at søge bredbåndspuljen, fordi de er midt i at pakke til ferien og frygter, at det er en tung og besværlig proces. Men kan du søge som enkeltadresse, så skal du nærmest bare indtaste adresse og kontaktinformation på en hjemmeside for at komme i betragtning. Så derfor bør det være en af de ting, du streger af listen, inden sommerferien kalder,” siger Carsten Bryder Thejls, der er direktør i Sinal – Danmarks største fibernet, som tidligere hed Norlys Fibernet.

I år er 4.602 adresser støtteberettigede til den særlige ordning for enkeltstående adresser.

Skulle det ske, at man ikke får søgt inden fristen udløber, så er der også stadig mulighed for at gå sammen med flere husstande i området om at stable et fælles projekt på benene og søge den almindelige ordning i stedet.

Her er fristen senest 25. september

Information om Bredbåndspuljen og fibernet fra Sinal:

Bredbåndspuljen åbnede 10. juni og består af to ordninger.

En for enkeltstående adresser og så den almindelige ordning, hvor flere husstande i et område skal gå sammen om et fælles projekt og søge støtte.

Der er afsat 50 millioner kroner til Bredbåndspuljen i 2025 og heraf er omkring 20 millioner kroner øremærket den særlige ordning for enkeltstående adresser.

For at være støtteberettiget må man i dag kun have adgang til internethastigheder på mindre end 100 Mbit/s download via fast bredbånd og mindre end 600 Mbit/s via mobilt bredbånd i dag.

Ens adresse må heller ikke ligge i byzoner (dog kan adresser i mindre landsbyer med færre end 2.000 indbyggere søge puljen).

Fibernet er baseret på lyslederkabler og kan håndtere uanede mængder data med lysets hast, hvilket gør forbindelsen stabil og lynhurtig – også selvom hele familien er på samtidig.

Sinals fibernet er åbent, og det betyder, at man har mulighed for selv at vælge internetprodukter og tv-indhold blandt de mange indholdsleverandører, som har indgået et fibersamarbejde med Norlys.

Læs også

Ads by MGDK