Nicolai H
Borgerne har modtaget hård besked.
Retfærdigheden lader vente på sig, og for nogle kan ventetiden blive lang. Meget lang.
Østre Landsret har i stigende grad måttet informere borgere om, at de ikke skal forvente deres sag behandlet før om et til to år, hvis der ikke er tale om en varetægtsfængslet tiltalt.
Sådan lyder den kontante besked i et nyt standardsvar, som landsretten har taget i brug over for ofre, tiltalte og forsvarere, der ringer for at høre, hvornår deres sag kan berammes.
“På nuværende tidspunkt kan landsretten som udgangspunkt hovedsageligt tilbyde berammelsestider 1-2 år frem fra modtagelsen af sagen, hvis der f.eks. ikke er tale om arrestantsager.”
Formuleringen er målrettet de mange henvendelser fra parter i ankesager, hvor kalenderen endnu ikke rummer en dato. Og ifølge Carsten Kristian Vollmer, præsident for Østre Landsret, er det ikke overraskende, at flere søger svar.
“Det er helt naturligt, at der er flere end tidligere, der ringer ind og spørger til, hvornår en sag kan blive behandlet,” udtaler han til Ekstra Bladet.
Ingen fremskridt siden sidste sommer
Sagsbehandlingstiden har længe været presset, og situationen beskrives nu som “stabilt dårlig” af rettens øverste leder. Problemet rammer både komplekse økonomiske sager og højprofilerede sager om vold og ytringer.
Et eksempel er flere ankesager, hvor personer er frifundet i byretten for at have udtrykt sympati med Hamas’ angreb mod Israel 7. oktober 2023. Selvom dommene blev appelleret i efteråret 2024, er der først berammet tid til domsafsigelse i november 2026.
Flerårsaftale uden effekt i landsretterne
En politisk aftale fra november 2023 tilførte ekstra midler til byretterne, men landsretterne blev forbigået, når det gjaldt specifikke initiativer til at nedbringe sagspuklerne. Carsten Kristian Vollmer understreger, at han ikke beder om flere penge – men heller ikke forsøger at sløre situationens alvor.
For at lette presset arbejder landsretten med interne effektiviseringer. Samtidig opfordres anklagere og forsvarere til at præcisere, hvilke dele af en sag der reelt skal vurderes af dommerne – for at undgå unødigt tidsforbrug.
