Tænke dig om før du tager brødet ned fra hylden: Nu advarer ekspert om disse hemmeligheder

Brødet har gennem tiden været en fast bestanddel af manges daglige kost – fra morgenbordets ristet rugskive til frokostens sandwich eller en skive nybagt surdej som tilbehør til aftensmaden.

Men i en tid, hvor både bekvemmelighed og sundhed vægtes højt, rejser spørgsmålet sig:

Hvad er egentlig et godt brød, og hvad skal vi se efter, når vi står ved hylden i supermarkedet? Derfor skal vi være nøje opmærksomme når vi køber brød.

Det skriver Imna

Melissa Hogenboom, sundheds- og videnskabsjournalist hos BBC, blev under nedlukningen grebet af fascinationen for brødbagning, efter hun fik en surdej starter foræret.

Hun har siden dykket ned i brødets anatomi og forklarer, at størstedelen af det brød, vi spiser, stadig bliver produceret via en industriel metode, der blev udviklet i 1950’ernes Storbritannien.

“Det blev faktisk oprindeligt skabt som en måde at hjælpe små bagerier med at konkurrere med større fabrikker, men det gav faktisk bagslag, fordi det satte mange af disse små bagerier konkurs,” fortæller hun.

Denne metode bruges 80% af gangene

Den såkaldte Chorleywood-metode anvender hårdt fedt, ekstra gær samt en række kemiske tilsætningsstoffer og enzymer.

Kombinationen giver et luftigt brød med lang holdbarhed, men gør det også til et ultraforarbejdet produkt.

Ifølge Hogenboom udgør det omkring 80 procent af det brød, vi spiser, og hun understreger, at man bør være opmærksom på, hvad man reelt får med i købet.

“Der er en bevidsthed om, hvad vi spiser, og hvad vi putter i vores kroppe,” siger hun.

Hun råder til at gå efter brød med færrest mulige ukendte ingredienser og i stedet vælge fuldkornsvarianter, som er rige på fibre og gavnlige for både hjerte og fordøjelse.

Og for den tålmodige hjemmebager har hun selv en metode, hvor dejen foldes over 36 timer, uden at blive æltet én eneste gang.