Laurids Gjelstrup
Stor utilfredshed med Mette Frederiksen.
Siden faldet af Assad-regimet i slutningen af 2024 har debatten om syriske flygtninges hjemrejse tiltaget i styrke.
Trods statsminister Mette Frederiksens opfordring om at vende hjem, når forholdene tillader det, har reaktionen blandt syrere i Danmark været forbeholden.
Nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at kun 122 personer med syrisk baggrund har valgt at repatriere i løbet af årets første fem måneder. Et tal, som flere partier finder alt for lavt.
Det skriver BT
Danmarksdemokraterne har været blandt de mest kritiske røster og ønsker mere handlekraft. Kristian Bøgsted fra partiet undrer sig over, hvorfor opfordringerne fra regeringen ikke har båret større frugt.
”Det er håbløst, at når Mette Frederiksen siger én ting, så sker der ikke noget,” siger han og opfordrer til, at regeringen får sat fart på de vurderinger, der afgør, hvornår det er sikkert at sende flygtninge hjem.
Arbejder på tvangsudsendelser
Spørgsmålet om repatriering, en frivillig tilbagevenden til oprindelseslandet, har længe delt vandene.
Grundlæggende bygger dansk udlændingepolitik på princippet om, at flygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det.
Det er dog danske myndigheder, ikke politikere, der vurderer, hvornår situationen i hjemlandet er stabil nok.
Samtidig er regeringen begyndt at fokusere på muligheden for tvangsudsendelser.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtrykker tilfredshed med udviklingen og bemærker, at ”det giver god mening for rigtig mange syrere at rejse hjem efter regimeskiftet.”
Han ser med optimisme på, at flere har vist interesse for repatrieringsordningen, og at antallet forventes at stige.
Mens diskussionen ruller, er situationen i Syrien fortsat ustabil.
Drabelige kampe i Sweida-provinsen og israelske luftangreb i Damaskus vidner om, at fred stadig er et skrøbeligt begreb i regionen.
Og det efterlader spørgsmålet om hjemrejse i en politisk og menneskelig gråzone
