En ny og kontroversiel plan har nu set dagens lys.
Lige nu læser andre
Stemningen mellem Rusland og Vesten har været anspændt i lang tid. Lige nu er den dog under frysepunktet, hvilket skyldes krigen i Ukraine.
Rusland er så småt udelukket fra alt tænkeligt, hvilket kun er med til at gøre afstanden endnu større.
Seneste led i den anspændte situation er en særdeles kontroversiel udtalelse fra et russisk parlamentsmedlem.
Oleg Morozov fra partiet Forenede Rusland (samme parti som Putin), har nemlig for åben skærm foreslået, at russerne forsøger at kidnappe en forsvarsminister fra et af NATO-landene under et besøg i Ukraine.
Formålet med en sådan kidnapning skulle være at afhøre den pågældende minister for at finde ud af, hvilke ‘ordrer’ Vesten har givet til regeringen i Kyiv, skriver Reuters ifølge DR og refererer til talkshowet ’60 minutes’, som blev sendt på det statskontrollerede Rossiya-1 sent mandag aften.
– Måske er det en fantastisk plan, som jeg har brygget på… at engang i den nære fremtid, vil en krigsminister fra et af NATO-landene køre med tog til Kyiv for at tale med Zelenskyj. Men han ville ikke nå frem. I stedet ville han vågne op i Moskva, sagde Oleg Morozov, som første gang blev valgt til det russiske parlament, Dumaen, tilbage i 1993.
Direkte adspurgt af værten bekræftede Oleg Morozov, at man skulle kidnappe ministeren for at kunne afhøre personen i Moskva.