TV 2-stjernen frygtede, at ingen ville elske ham.
Lige nu læser andre
Når man ser reality-tv som ‘Først til verdens ende’, er det let at tro, at deltagerne har styr på livet.
Men bag de store smil og de energiske optrædener gemmer der sig ofte personlige kampe, som kameraerne aldrig fanger.
Morten Bjerregaard fra det populære TV 2-program åbner nu op om, hvordan han først sent i livet turde stå ved sin homoseksualitet.
Det fortæller han i et ærligt interview med BILLED-BLADET.
“Dybest set har jeg skammet mig lidt over at være homoseksuel. Det kan jeg lige så godt sige. Jeg kommer fra en opvækst i Midtjylland, og jeg har været en del af et elitesportsmiljø, hvor der ikke var andre homoseksuelle at spejle sig i,” siger Morten, der først sprang ud som 32-årig.
Brugte forældrenes sygdom som undskyldning
Læs også
I årevis undertrykte han sine følelser og brugte sine forældres sygdom som undskyldning for at skjule, hvem han virkelig var.
Hans far døde af kræft, da Morten var blot 23 år, og moren blev hårdt ramt af en blodprop, som ændrede hende markant.
Vendepunktet kom, da han rejste til Australien for at finde modet til at leve åbent.
“Jeg blev nødt til at rejse til Australien, helt om på den anden side af jorden, så jeg kunne udleve min homoseksualitet,” forklarer han.
TV 2-stjernen frygtede, at ingen ville elske ham, og at alle ville hade ham.
Læs også
Frygten viste sig ubegrundet. Kort efter hjemkomsten mødte han sin nuværende forlovede, Benjamin Bang.
I dag er parret lykkelige sammen og glæder sig til en fælles fremtid.