Laurids Gjelstrup
Præsten får nu kritik efter sin prædiken.
I takt med at kunstig intelligens vinder indpas i flere dele af samfundet, begynder teknologien nu også at gøre sig gældende på prædikestolen.
Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem hjælp og overtagelse, når det handler om tro, forkyndelse og menneskelig nærvær.
Præsteforeningen har tidligere på sommeren lanceret værktøjet Prædikenhjælperen, en AI-baseret støtte til landets præster, og det har præster benyttet sig af.
Det skriver DR
Intentionen har ifølge direktør Lars Qvistgaard været at give inspiration til prædikener, ikke at levere færdige tekster.
“Vi har været for konkrete i forhold til at vise slutresultater, når det egentlig mere er processen, og hvad værktøjet kan, der har været vigtigt for os at vise,” forklarer han.
Nu hagler kritikken
Sognepræst Lisbeth Filtenborg fra Lemvig har allerede prøvet grænserne af i praksis. I et eksperiment med TV Midtvest holdt hun en hel prædiken skrevet af ChatGPT.
Oplevelsen satte sig i hende. “Indholdet kunne jeg fint stå inde for, men jeg ville nok ikke helt have formuleret mig på den måde,” fortæller hun.
Hun har nu testet den nye AI fra Præsteforeningen og fandt især værdi i forslag til salmevalg og alternative vinkler på teksterne.
Men modstanden lader ikke vente på sig. Teologistuderende Katinka Langdahl er blandt dem, der advarer mod at lægge præstegerningen i hænderne på en algoritme.
Hun peger på, at uanset hvor trænet en chatbot bliver, så kan den ikke forkynde, fordi den ikke har noget gudsforhold.
I kølvandet på kritikken vil Præsteforeningen i efteråret se nærmere på, hvordan brugen af værktøjet bør vejledes.
Mellem teknologi og teologi venter en ny tid i folkekirken. For nogle handler det om nysgerrig udforskning, for andre om at værne om et kald, der ikke kan imiteres.
