Ny afgift ‘chokerer’: Så meget dyrere bliver din vin og spiritus

Fra efteråret får tusindvis af danske virksomheder en ny og tung regning at slæbe på. Den 1. oktober træder et nyt gebyrsystem i kraft, som flytter ansvaret for indsamling og håndtering af emballageaffald fra det offentlige til virksomhederne selv.

Formålet er at fremme grønne løsninger, men ifølge vin- og spiritusbranchen kan konsekvensen blive det modsatte – højere priser og ringere emballagevalg.

Det skriver Berlingske

Hos Strandgaarden Wine & Spirits har man regnet på effekten. En enkelt flaske Asti vil fremover koste 6,57 kroner mere at sende på markedet før moms, hvilket betyder, at forbrugeren kan forvente en prisstigning på omkring ti kroner.

”Det er jo en voldsom procentuel stigning for forbrugeren, hvis man er vant til, at en flaske Asti koster 60-70 kroner,” siger administrerende direktør Kristoffer Wendelboe Jensen. En almindelig flaske vin vil stige med cirka fem kroner.

Op mod 10.000 virksomheder rammes

Reglerne, der bygger på et EU-direktiv, kræver detaljerede oplysninger om vægten af hver enkelt emballagekomponent – fra flasken til den mindste plastikdel under kapslen.

For Strandgaarden betyder det omkring 20.000 ekstra datapunkter, der skal hentes hjem fra leverandører i hele verden.

Samtidig varierer gebyret alt efter, om salget ender hos private eller erhverv, hvilket tvinger virksomheden til at gætte sig frem.

Dansk Erhverv vurderer, at op mod 10.000 virksomheder rammes. Ifølge branchedirektør Lotte Engbæk Larsen er tanken om, at forureneren betaler, god, men prisen er for høj, og kommunernes beregninger for uigennemsigtige.

Hun peger på en skæv konkurrence, hvor de virksomheder, der ikke tilmelder sig de kollektive ordninger, slipper for gebyret, mens lovlydige aktører betaler for både deres egen og konkurrenternes emballage.

For vin- og spiritusbranchen er alternativer til glas stort set ikke-eksisterende, da materialet beskytter både smag og kvalitet.

Derfor kan gebyrerne ikke undgå at ramme direkte i prisen, og i sidste ende forbrugernes pengepung.