Forside Nyheder Du skal ikke kigge på rækkevidde: Sådan vælger du den...

Du skal ikke kigge på rækkevidde: Sådan vælger du den perfekte elbil som bil nummer to

Electric,Cars,Chargingelbiler,lader
Shutterstock.com

Sådan vælger du den perfekte elbil som bil nummer to.

Lige nu læser andre

Når snakken falder på elbiler, er det ofte rækkevidde og opladningstid, der stjæler overskrifterne. Men for mange danske familier er virkeligheden en anden.

Mere end 400.000 husstande råder allerede over to biler, og når elbilen skal indtage rollen som nummer to, er det sjældent de lange ture, den skal løfte.

I stedet bliver den daglige pendling, børnetransport og indkøb dens primære opgaver.

Ifølge Thor Folmann Krarup, chef for e-mobilitet hos OK, er det afgørende at lade de konkrete kørselsmønstre styre valget. Han peger på, at mange overvurderer behovet for lang rækkevidde.

”Hvis bilen primært bruges til korte ture, skal man være opmærksom på ikke at betale ekstra for noget, der ikke er nødvendigt,” siger han i en pressemeddelelse fra OK.

Læs også

Prioriter ikke rækkevidde

Tidligere var udbuddet af små, prisvenlige elbiler begrænset, men det billede har ændret sig markant.

I dag findes både nye og brugte modeller, der er skræddersyet til hverdagsbrug.

Og netop det kan være en fordel, for en typisk bil nummer to kører blot 7.000–10.000 kilometer om året – ofte svarende til 20–30 kilometer om dagen.

Alligevel er rækkevidde et gennemgående tema, når folk søger elbil. For Krarup handler det om at prioritere anderledes.

Læs også

”For langt de fleste er en rækkevidde på 250-300 kilometer rigeligt. Det betyder, at man kan finde en billigere model og stadig dække sit behov,” siger han og tilføjer, at det i stedet kan være værd at opgradere på komfort, ladehastighed eller ekstraudstyr.

Bekymringen for gensalgsværdien bør heller ikke være afgørende, da efterspørgslen på brugte elbiler – også de mindre – er høj. Købes bilen brugt, er det største værditab ofte allerede taget.

Mange oplever, at elbilen, der var tiltænkt som nummer to, ender med at blive den mest anvendte i hverdagen.

Derfor lyder Krarups råd, at man tænker realistisk og langsigtet. Vælges den rigtige model, kan det vise sig, at bil nummer to hurtigt tager førerpladsen i familiens daglige kørsel.

Ads by MGDK