Kasper Rud
En ny tendens har vist sig i folkeskolen
Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole, samles de svage elever i folkeskolen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, har færre udfordringer end andre folkeskoleelever, mens elever, der skifter fra en privatskole til folkeskole, har flere udfordringer end de andre folkeskoleelever.
GRUNDSKOLEN
Der er forskel på, hvilke forudsætninger eleverne på folkeskoler og privatskoler har med hjemmefra. Og skoleskift imellem de to skoleformer forstærker forskellene.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Folkeskoleelever er i højere grad genstand for underretninger og forebyggende foranstaltninger, og de har i højere grad diagnoser. Men blandt de elever, der skifter fra en privatskole til en folkeskole, er der en højere andel af eleverne, som har de såkaldte risikofaktorer, der være tegn på adfærdsvanskeligheder, sociale problemer eller et større behov for støtte.
Det skriver Arbejdersbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.
”De elever, der har brug for ekstra hjælp, klumper sig sammen i folkeskolen, og det tærer på folkeskolens ressourcer og budgetter,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole er det med til at samle de svage elever i folkeskolen. De elever, der skifter væk fra folkeskolen, har stærke forudsætninger, mens de elever, der kommer til fra privatskolerne, oftere har udfordringer,” siger Troels Lund Jensen.
“Elever, der skifter fra privatskole til folkeskole, har flere tegn på sociale- og faglige problemer end de elever, der i forvejen går i folkeskolen,” siger Troels Lund Jensen.
Folkeskolen er udfordret
Folkeskolen har de senere år været udfordret. Antallet af elever, der forlader 9. klasse uden at kunne læse og regne godt nok til at bestå dansk og matematik, stiger. Samtidig stiger folkeskolens udgifter til specialområdet, og det trækker ressourcer fra den almindelige undervisning.
”Folkeskolen løfter en uforholdsmæssigt stor byrde. Derfor bør politikerne kigge på, om privatskolerne har et tilstrækkeligt incitament til at rumme og løfte flere af de elever, der kræver lidt ekstra. Dem, som har underretninger, diagnoser eller forebyggende foranstaltninger som risikofaktorer.” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
- Blandt elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole eller privatskole i skoleåret 2022/2023, gik 14 procent i den anden skoletype i 1. klasse. 10 procent skiftede fra folkeskole til privatskole, mens 4 procent skiftede fra privatskole til folkeskole.
- Blandt elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole er der en overrepræsentation af elever fra lavindkomstfamilier og med ufaglærte forældre.
- Blandt elever med skoleskift fra en folkeskole til privatskole er der en overrepræsentation af elever fra højindkomstfamilier og med forældre med universitetsuddannelser.
- Elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole har flere diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
- Elever med skoleskift fra en folkeskole til en privatskole har færre diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
