Sagen tog vild drejning, og nu er dommen faldet.
Lige nu læser andre
Et banalt færdselsstop i København udviklede sig til en af de mere opsigtsvækkende narkosager i nyere tid. To unge blev sidste år stoppet af politiet, da de kørte to personer på et el-løbehjul – ovenikøbet imod kørselsretningen.
Det viste sig hurtigt, at sagen rakte langt ud over en færdselsforseelse. Ved en ransagning af deres bopæl fandt politiet 14 kilo kokain.
Efterforskningen dokumenterede senere, at de to på et tidspunkt også havde håndteret yderligere to kilo kokain samt 258 kilo hash.
Anklagemyndigheden i København oplyser på det sociale medie X, at den 23-årige mand og 19-årige kvinde i retten blev kendt skyldige i de omfattende forhold. Manden blev desuden dømt for besiddelse af en pistol.
Straffen lød på 13 års fængsel. Begge valgte at anke dommen umiddelbart efter afgørelsen.
Læs også
En 19-årig kvinde og en 23-årig mand er hver blevet idømt 13 års fængsel for besiddelse af 14 kg kokain med henblik på videreoverdragelse samt, for mandens vedkommende, besiddelse af en pistol #anklager #politidk
— Københavns Politis anklagere (@AnklagereKbh) August 20, 2025