Forside Nyheder Børn mistrives: Nu vil Danica lave skærmfrie zoner i det...

Børn mistrives: Nu vil Danica lave skærmfrie zoner i det offentlige rum

Barn med mobil
Daniel Jedzura / Shutterstock

Nu vil Danica lave skærmfrie zoner i det offentlige rum.

Lige nu læser andre

I takt med at mobiltelefonen har sneget sig ind i alle afkroge af hverdagen, vokser bekymringen for, hvordan den påvirker børns og unges trivsel.

Diskussionen om skærmenes plads i det offentlige rum er for alvor rykket op på dagsordenen, og nu melder pensionsselskabet Danica sig som en markant stemme i debatten.

Selskabet oplever gennem sine rådgivningstilbud, at mange kunder kæmper med skærmvaner, både på egne og deres børns vegne, og nu vil Danica tage affære.

Det skriver de i en pressemeddelelse

På bare ét år er mere end halvdelen af de kunder, der søger hjælp til trivsel, begyndt at efterspørge konkret rådgivning om netop skærmforbrug.

Læs også

Ifølge Danicas udviklingsdirektør Camilla Thind Sunesen er det et tydeligt tegn på, at problemet er vokset.

“Vi ser en tydelig tendens blandt vores kunder og i samfundet generelt: Skærmen er blevet et stadigt større dilemma i hverdagen, både for børn og voksne. Derfor er det vigtigt at skabe rum, hvor vi kan være til stede uden digitale forstyrrelser,” siger hun.

Skærmfrie zoner

Som svar på udfordringen foreslår Danica at indføre skærmfrie zoner flere steder i det offentlige, eksempelvis på legepladser og biblioteker.

Initiativet skal markeres med skilte, der opfordrer til at lægge mobilen væk og være nærværende. Undersøgelser viser, at idéen har folkelig opbakning:

Læs også

60 procent af danskerne støtter skærmfrie zoner, mens kun 15 procent er imod.

For Camilla Thind Sunesen handler det om at hjælpe forældre i en tid, hvor presset er stort.

“Det er ikke nemt at være forælder i 2025. Derfor er de skærmfrie zoner tænkt som en hjælp til at stoppe op og tænke over, om det giver mening at tage skærmen frem, når man for eksempel er på biblioteket eller på legeplads med sine børn. Gør det mig gladere? Det handler om at skabe en kulturændring,” siger hun.

Danica opfordrer samtidig til, at zonerne også indføres i skoler, daginstitutioner og fritidstilbud.

Målet er at skabe flere frirum, hvor børn og voksne kan mødes uden konstant digital tilstedeværelse – en forandring, som pensionsselskabet vurderer er nødvendig for at styrke trivslen i hverdagen.

Ads by MGDK