Her er navnet, og medlemmerne.
Lige nu læser andre
Så er der kommet et nyt navn på stemmesedlen i København.
Et nyt parti har tirsdag meldt sig på banen. Otte tidligere medlemmer af Alternativet har sammen med en ny kandidat dannet partiet “Skamløse Demokrater,” der vil forsøge at finde fodfæste i hovedstadens lokalpolitik.
Ifølge frontfiguren Troels Christian Jakobsen, der for få uger siden blev ekskluderet fra Alternativet i København, er navnet valgt for at understrege utilfredsheden med den måde, demokratiet bliver forvaltet på i dag.
– Demokratiet kobles i dag mere og mere af befolkningen. Befolkningen inddrages for sent i høringer, og på Rådhuset klappes aftaler af uden en ordentlig politisk proces. Derfor mener vi, at meget politik i dag er skamløst. Vi vil forsvare demokratiet, og det vil vi gøre skamløst, siger han til TV 2 Kosmopol.
Partiet lægger blandt andet vægt på at styrke lokaludvalgene i København. Tanken er, at de i højere grad skal fungere som små selvstændige kommuner med reel indflydelse på lokale beslutninger.
Læs også
Skamløse Demokrater satser på at indgå samarbejde med andre små partier for at sikre opbakning nok til at komme ind på Københavns Rådhus.
– Vi kommer til at indgå i et fornuftigt valgforbund med Frie Grønne og nogle andre små listepartier. Når vi regner på det, ser vi en chance for at vi og Frie Grønne får et mandat hver, siger Troels Christian Jakobsen.
Skamløse Demokrater består i første omgang af følgende navne:
- Troels Christian Jakobsen
- Terese Vangstrup
- Anders Stjernholm
- Linda Heidemann Gonzalez
- Tobias Gregory
- Bjarne Sinkjær
- Gitte Kirkeby
- Stella Betak
- Jens Kristian Storgaard