Forside Indland 100.000 pas- og ID-oplysninger er lækket: Danskerne bør tage situationen...

100.000 pas- og ID-oplysninger er lækket: Danskerne bør tage situationen alvorligt

Dansk Pas
Shutterstock

Konsekvenserne kan være alvorlige.

Lige nu læser andre

For mange danskere er sommeren ensbetydende med rejser til Sydeuropa, hvor sol, strand og afslapning står øverst på dagsordenen.

Men for nogle kan ferieminderne i år blive overskygget af en ny trussel, der ikke har noget med solskoldning eller forsinkede fly at gøre.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) advarer nu om, at pas- og ID-oplysninger fra hotelgæster i Italien er blevet stjålet i stor stil.

Det skriver B.T.

Ifølge myndighederne drejer det sig om næsten 100.000 dokumenter, som allerede er dukket op til salg på det mørke internet.

Læs også

Dermed risikerer også danske turister, der har boet på italienske hoteller denne sommer, at deres oplysninger er havnet i hænderne på svindlere.

“Hvis først ens oplysninger bliver stjålet og kommer i de forkerte hænder, så er der desværre ikke så meget, man kan gøre, for at få dem fjernet igen,” forklarer Kresten Munksgaard, afdelingsleder i NSK.

Han understreger, at konsekvenserne kan være alvorlige, da de stjålne data kan bruges til identitetstyveri eller målrettet svindel, hvor gerningsmændene udgiver sig for at være banker, hoteller eller offentlige myndigheder.

Råd til danskerne

NSK opfordrer danskerne til at tage forholdsregler for at minimere risikoen.

Blandt andet anbefales det at oprette en kreditadvarsel via borger.dk, så banker og virksomheder bliver advaret, hvis nogen forsøger at optage lån eller kredit i ens navn.

Læs også

Derudover handler det om at være ekstra kritisk i hverdagen.

Ifølge NSK er sagen langt fra afsluttet, og myndighederne følger fortsat udviklingen tæt.

Ads by MGDK