Forside Indland Mette Frederiksens “trick” giver massivt bagslag: På kant med loven

Mette Frederiksens “trick” giver massivt bagslag: På kant med loven

Mette Frederiksen
Alexandros Michailidis/Shutterstock

Statsministeren er kommet i problemer.

Lige nu læser andre

Det skulle ligne en jordnær statsminister på vandretur blandt danskerne – men den hyggelige tur med solbriller og vandrestøvler kan være juridisk ulovlig.

Mette Frederiksen har i månederne op til efteråret taget landet rundt til fods. Men ifølge Ekstra Bladet har hun ikke gjort det alene.

På flere af sine ture har hun været ledsaget af inviterede influencere, som har delt billeder og videoer med deres tusindvis af følgere – uden at opslagene er markeret som politiske kampagner.

På kant med de regler, man selv har lavet

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller vurderer, at statsministerens brug af influencere kan være i strid med den kommende EU-forordning, som netop har til formål at skabe gennemsigtighed på sociale medier.

“Bare det at få en tættere kontakt eller at have muligheden for at få en tættere kontakt med politikere, det skal også deklareres, selvom der ikke er en økonomisk transaktion mellem dem,” siger han og henviser til reglerne, der træder i kraft 10. oktober.

Læs også

Foreløbig har ingen af opslagene fra statsministeren selv eller fra de medvirkende influencere været mærket som politisk indhold. Det er netop dét, der ifølge eksperterne er problematisk – og som kan bringe Socialdemokratiet i direkte konflikt med regler, de selv har været med til at udforme.

EU’s strammere linje

Den nye forordning er et supplement til Digital Service Act, hvor Socialdemokratiet selv har spillet en central rolle. Samtidig har Meta allerede meldt ud, at al politisk annoncering forsvinder fra platformene i begyndelsen af oktober.

Hvis partier alligevel vælger at bruge influencere som en del af kampagnearbejdet, skal det fremgå tydeligt af opslagene, vurderer eksperterne.

“Så ville det, at en politiker går en tur med influencere, formentlig blive betragtet som en politisk reklame, der skal deklareres. Helt på linje med, at man klart skal tilkendegive, når der er kommercielle interesser involveret, skal man også fortælle offentligheden, at der er politiske interesser involveret, for eksempel med teksten ‘politisk kampagne’ tilføjet til opslaget,” siger Schaumburg-Müller.

Professor emeritus Finn Frandsen fra Aarhus Universitet deler vurderingen og kalder taktikken en uskik, fordi den er selvmodsigende i forhold til den gennemsigtighed, der politisk arbejdes for i EU.

Ads by MGDK