Den folkekære vært kommer med trist opdatering.
Lige nu læser andre
Mystikken omkring Cirkus Arenas forsvundne cirkusvogn vokser dag for dag. Flere uger efter tyveriet er der stadig ingen konkrete spor at følge, fortæller tv-vært og sprechstallmeister Bubber.
“Intet. Der er intet,” siger han til Se & Hør og understreger, at de få henvendelser, han har fået fra folk, der mente at have spottet vognen, ikke førte til noget.
Mistanke om organiseret tyveri
Cirkusvognen, der gennem sommeren har fungeret som Bubbers base på turné med Cirkus Arena, blev stjålet fra hans adresse, mens cirkusset spillede forestillinger på Sjælland.
Tv-værten tvivler på, at der er tale om et almindeligt tilfælde af tyveri.
“Man kan sige, at når man stjæler en campingvogn, så er det nok ikke for at sælge den i Den Blå Avis. Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror desværre, at det er mere organiseret,” siger han og kalder hele situationen både trist og stærkt frustrerende.