Kamille Isaksen
Molly stillede sig selv spørgsmålet: Hvordan lever man, når man ved, man skal dø?
Da Molly Kochan i en alder af 38 fik beskeden om, at hendes brystkræft havde spredt sig til hjernen, ændrede alt sig.
Det trygge ægteskab, hundelufteturene og sofahyggen foran fjernsynet gled i baggrunden.
I stedet dukkede en anden virkelighed op.
En nedtælling mod døden og et brændende ønske om at føle sig mere levende end nogensinde.
Molly stillede sig selv spørgsmålet: Hvordan lever man, når man ved, man skal dø?
Hendes svar var usædvanligt.
Det skriver mediet Infobae.
Havde ét særligt ønske
Hun kastede sig ud i et seksuelt korstog med mere end 200 mænd.
Datingapps, billige hoteller, spontane møder – alt sammen med en brutal ærlighed om, at hun var terminalt syg.
“Jeg ville mærke, at jeg stadig var ønsket,” sagde hun. “Hvis jeg kun kunne styre én ting, måtte det være min egen lyst.”
Podcasten ‘Dying for Sex’, som hun lavede sammen med sin veninde Nikki Boyer, blev Mollys dagbog fra grænselandet mellem liv og død.
Her fortalte hun om dates i biler, om kroppe fyldt af ar og medicinsk træthed, men også om euforien, latteren og de øjeblikke, hvor hun følte sig magtfuld.
Ingen spørgsmål var for skarpe. Da Nikki spurgte hende, om hun aldrig følte sig egoistisk, lo Molly: “Jo. Og for første gang i mit liv giver jeg mig selv lov.”
Hendes historie er alt andet end den klassiske fortælling om kræftpatienten som tapper heltinde.
Molly nægtede at blive pakket ind i tavshed og patos. Hun ville mærke alt, også det ubehagelige.
