En vigtig dag for kendisparret.
Lige nu læser andre
Et af Danmarks mest kendte par markerer et helt særligt jubilæum, til for et kvart århundrede i kærlighedens tegn.
Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig kan fejre sølvbryllup, og anledningen er blevet markeret med et personligt opslag fra Renée på Instagram, hvor hun deler tanker om de mange år sammen.
“Thomse min elskling – 25 år har vi været gift, knap 29 har vi været elskende, vi sov sammen første gang for 36 år siden i Ivar Huitfeldtsgade 46, og nu lever vi vores liv i første person flertal. Vi blev et vi,” skriver hun og understreger den lange rejse, parret har haft sammen.
Renée Toft Simonsen beskriver, hvordan årene med Helmig har budt på både højdepunkter og udfordringer. Ifølge hende afspejler de mange avisoverskrifter om parret på godt og ondt meget godt, hvordan livet i offentlighedens søgelys har føltes: fuld af op- og nedture, men hele tiden båret af en stærk fælles vilje til at stå igennem.
Hun lægger heller ikke skjul på, at ægteskabet indimellem har været tæt på at slå sprækker.
Læs også
“Har vi skændtes, åh ja, var vi tæt på at kæntre et par gange, det var vi, men vi gjorde det ikke, og nu går vi efter guldet mi amor,” lyder det fra hende i opslaget.
Opslaget er ledsaget af fotos, der spænder fra deres bryllup med børnene omkring sig til de mange røde løbere, de har betrådt side om side.
Du kan se de flotte billeder her: