Nicolai HaugstedFra næste år har landets pensionister god grund til at smile.
Landets pensionister kan se frem til en økonomisk håndsrækning, når kalenderen skifter til 2026. Folkepensionen står nemlig til at stige med 4,8 procent – den største procentvise forhøjelse siden 2010.
Det skriver Ekstra Bladet.
Stigningen skyldes de generelle lønstigninger i 2024, som nu slår igennem i reguleringen af de offentlige ydelser. Ifølge cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension, der har regnet på tallene, betyder det en mærkbar forskel i pengepungen for mange pensionister.
En enlig folkepensionist uden supplerende indkomst vil få sin årlige udbetaling før skat hævet fra 186.324 til 195.276 kroner. For pensionister med ægtefælle eller samlever stiger ydelsen fra 137.520 til 144.132 kroner.
“Mange folkepensionister vil helt sikkert kunne mærke, at der kommer flere penge ind på kontoen. Men vi har også haft en periode med høje prisstigninger på flere varer, og derfor kan der fortsat være en del pensionister, som vil have en følelse af, at det kan være svært at få pengene til at række,” siger Mads Moberg Reumert.
Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Hvor grundbeløbet er ens for alle, bliver tillægget reguleret ud fra, om man er enlig eller bor sammen – og falder gradvist, hvis man har supplerende indkomst over en vis grænse.
Baggrunden for den markante regulering findes i den metode, der bruges til at udregne folkepensionens størrelse. De generelle lønstigninger i samfundet to år tidligere danner grundlag for justeringen. Og i 2024 gik lønningerne op.
“Lønudviklingen for to år siden var ret høj. Og derfor bliver det også en mærkbar stigning, vi kommer til at se ved årsskiftet,” forklarer Mads Moberg Reumert.
Efter flere år med høj inflation og stigende priser på blandt andet fødevarer og energi, falder forhøjelsen på et tidspunkt, hvor mange pensionister i forvejen har mærket, at husholdningsbudgettet er blevet presset.
Stigningen vil gælde fra 1. januar 2026.
