Forside Kendte Hans Pilgaard sander hård realitet: Folk bliver væk

Hans Pilgaard sander hård realitet: Folk bliver væk

Hans Pilgaard
Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Nu kommer tv-værten med en forklaring.

Lige nu læser andre

Hans Pilgaard har aldrig været bange for at stille spørgsmål – heller ikke de helt store. Men lige nu er det ikke svarene, der mangler. Det er gæsterne.

Tv-værten står bag programkonceptet ‘Det store spørgsmål’, der i begyndelsen af 2024 blev sendt på TV 2 med prominente profiler som Lars Mikkelsen og Mikael Persbrandt i hovedrollerne. Formatet høstede anerkendelse for sin dybde og nærvær, men ambitionen om en ny sæson ser ud til at støde på modstand – og det er ikke fra seerne.

“Grunden til, at der ikke er kommet flere afsnit af Det store spørgsmål, er fordi, at folk siger nej,” erkender Hans Pilgaard, der for nylig blev mødt af BILLED-BLADET til premieren på ‘Hood’.

Ikke bare endnu en tv-sæson

Pilgaards plan var egentlig at fortsætte med nye sæsoner i samme format, men virkeligheden har sat en bremse i produktionen. Ifølge værten er det nemlig svært at finde deltagere, der både har noget på hjerte og samtidig tør dele det med hele Danmark.

“Der er et par stykker, som jeg arbejder på, og som jeg håber, at jeg får hjem. Men det er jo med folk, der er vant til at sige nej!”

Læs også

Udfordringen har fået Pilgaard og holdet bag til at overveje at ændre formatet, så programmerne i stedet bliver enkeltstående udsendelser uden krav om en samlet sæson. Det kan give mere frihed – men kræver stadig ja’er fra de rigtige mennesker.

‘Det store spørgsmål’ er ikke bare endnu et værtsjob for Hans Pilgaard. Det er et projekt, han selv har været med til at udvikle og som har haft personligt betydning for ham. I den første runde stillede kendte danskere som Casper Christensen, Anne Linnet og Peter Schmeichel skarpt på livets helt store dilemmaer – alt sammen i Pilgaards rolige selskab.

Om vi får nye afsnit i nærmeste fremtid, afhænger altså ikke af idéer eller ambitioner, men af mod. Og lidt medvind i bookingkalenderen.

Ads by MGDK