Forside Kendte Ny bog om Niels “Noller” Olsen afslører: Kørte galt på...

Ny bog om Niels “Noller” Olsen afslører: Kørte galt på vej til begravelsen

Niels
Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Den nye bog afslører foruroligende detalje.

Lige nu læser andre

Et af Danmarks mest ikoniske musikalske makkerpar fik brat sat en kæmpe parentes i deres parløb, da Niels “Noller” Olsen i 2019 blev ramt af ikke bare én, men to alvorlige sygdomme.

Nu står den tidligere Grand Prix-stjerne frem og fortæller i detaljer om sit dramatiske sygdomsforløb – og vejen tilbage til livet, skriver Se og Hør.

Det var en vinterdag i 2019, hvor Noller var på vej til tv-værten Ole Stephensens begravelse, at han mistede herredømmet over bilen og kørte galt. På det tidspunkt vidste han ikke, at ulykken var forvarslet om, at noget var alvorligt galt. Få måneder senere kollapsede han igen – denne gang i nærheden af sit hjem.

Han blev hastet til Herlev Hospital, hvor han fik en besked, der vendte op og ned på alt: En tumor havde sat sig i hans hjerne.

I erindringsbogen ‘Stjerneskud og stjernemøder – erindringer’, som udkommer 26. september, løfter den 71-årige musiker for første gang sløret for det chok og den kamp, der fulgte. Her fortæller han om den intensive behandling, de mange fysiske og psykiske op- og nedture – og hvordan han efter fem år endelig blev erklæret rask i 2024.

Læs også

Det musikalske samarbejde med storebror Jørgen blev sat på pause, men Noller fandt nye veje: gennem tegning, maling og en fornyet kærlighed til livet.

Særligt én ting holdt ham oppe, understreger han i bogen: familien.

“Det er et mirakel, at min familie – og ikke mindst Kirsten – stadig står ved min side. Og måske et endnu større mirakel, at jeg selv stadig er her efter alt det, jeg har været igennem,” siger Noller i forbindelse med udgivelsen.

Og trods livets knubs er musikken stadig fundamentet.

“Jeg elsker mit dejlige, mærkværdige liv. Jeg er så privilegeret, at jeg i dag kan sige, at mit liv fra begyndelsen har været musik.”

Ads by MGDK