En undersøgelse over 5 år har sammenlignet priserne.
Lige nu læser andre
Det kan godt være, du forestiller dig tusindvis af kroner i besparelser ved at skifte til elbil – men ifølge en ny rapport er forskellen langt mindre, end mange forventer.
Det skriver bilmediet Boosted.
En analyse fra Boston Consulting Group (BCG), udarbejdet for den franske brancheforening “Charge France”, konkluderer nemlig, at elbilsejere i gennemsnit kun sparer omkring 1.000 kroner om måneden sammenlignet med ejere af plug-in hybrider.
Over fem år svarer det til knap 12.000 kroner årligt.
Elbilsejere sparer – men langt fra voldsomt
Analysen undersøger de samlede ejeromkostninger over en femårig periode, herunder energi, vedligehold, afskrivning og øvrige driftsudgifter. Og selvom elbiler i gennemsnit er billigere, er forskellen altså langt fra dramatisk.
Læs også
For en gennemsnitlig europæisk husstand lander den samlede besparelse på 1.600 euro om året, vurderer BCG – svarende til cirka 11.940 danske kroner.
Alt afhænger af elprisen
Et vigtigt forbehold ved analysen er elprisen. Beregningerne bygger på en forudsætning om, at strømmen til opladning ikke overstiger 0,38 euro pr. kilowatt-time – svarende til cirka 2,84 kroner.
Til sammenligning er prisen for opladning i det offentlige netværk i Tyskland i øjeblikket omkring 0,52 euro (ca. 3,88 kroner) pr. kWh. Det understreger, at selv små udsving i elpriserne kan udligne eller forværre den økonomiske fordel ved elbiler.
Selvom elbiler stadig vurderes som billigere i drift, udfordrer rapporten ideen om, at valget mellem el og hybrid udelukkende handler om økonomi.