Forside Politik Medie: Denne partileder er Mette Frederiksens største konkurrent til næste...

Medie: Denne partileder er Mette Frederiksens største konkurrent til næste valg 

Mette Frederiksen
Alexandros Michailidis/Shutterstock

Socialdemokratiet får hård kamp fra én konkurrent.

Lige nu læser andre

Et navn har sneget sig ind i det politiske maskinrum hos Socialdemokratiet. Ikke som potentiel allieret. Ikke som et kuriøst indslag. Men som trussel nummer ét.

Og det navn er Morten Messerschmidt.

Ifølge B.T.s politiske kommentator Henrik Qvortrup er det Dansk Folkepartis formand, som Socialdemokratiet nu holder skarpt øje med frem mod næste folketingsvalg.

“Dansk Folkeparti er lige nu den største trussel for Socialdemokratiet, fordi de gør, hvad de andre blå partier ikke gør lige nu i samme stil. De hiver gamle S-vælgere henover midten,” lyder analysen fra Qvortrup.

Fra bund til bølge

Ved valget i 2022 balancerede Dansk Folkeparti på kanten af relevans med 2,6 procent af stemmerne. I dag ser det ganske anderledes ud. Voxmeters nyeste måling for Ritzau sender partiet op på 7,8 procent – en tredobling på bare to år.

Læs også

Det er især vælgere, der tidligere har lagt stemmesedlen hos Socialdemokratiet, som ifølge Qvortrup nu lader sig lokke af Messerschmidts retorik og dagsorden.

Samtidig har Socialdemokratiet selv fået mærkbare ridser i lakken. Partiet, der ved sidste valg opnåede 27,5 procent, er i den samme måling faldet til 22 procent.

Statsministerens stikpille

At Morten Messerschmidt fylder i det socialdemokratiske maskinrum blev understreget på partiets årsmøde i Aalborg. Her valgte statsminister Mette Frederiksen at bruge sin tale på et verbalt frontalangreb mod DF-formanden – og hans syn på folkeskolens lærere.

“I sin evige iver efter polemik sagde han for nylig, at danske skolelærere er ‘relativt venstreorienterede og relativt ukvalificerede’. Det er mildest talt et relativt ukvalificeret udsagn fra en relativt højreorienteret politiker,” lød det skarpt fra Mette Frederiksen.

Ads by MGDK