DMI er ikke i tvivl.
Lige nu læser andre
Weekenden er i gang på fulde drøn for danskerne, og vejret er som så mange andre weekender en blandet pose bolcher.
Det meste af landet vil nemlig lørdag stå op til sol i varierende mængder og mest tørt vejr, men i eftermiddagens løb når en front med skyer og regn frem til den vestlige del af landet.
Temperaturen vil i dagens løb snige sig op på 18 til 24 grader, lokalt kan vi måske nå 25 grader, så dagen indbyder til hygge i haven eller måske årets sidste svalende dukkert.
Det skriver DMI.
Forklaringen på det lune efterårsvejr skal findes i et lavtryksområde, der strækker sig fra De Britiske Øer til Lofoten, og som trækker varm og fugtig luft op over Danmark fra syd.
Læs også
Men det er med at nyde det så længe det varer.
Det er dog kun lørdag vi kan nyde godt af den varme luft, for i løbet af lørdagen og søndagen fjerner lavtrykket sig mod nordøst, og køligere luft trænger sig på fra nordvest.
Således byder søndagen på skyer og regn, efterfulgt af drivende skyer og enkelte byger, samt temperaturer mellem 15 og 20 grader.
Når weekenden lakker mod enden og den nye uge står for døren, så får piben dog en anden lyd.
Fra starten af næste uge ventes et højtryk at give mere stabilt og tørt, men også køligere vejr.
Læs også
Det betyder at der venter danskerne mest tørt vejr med nogen eller en del sol. Temperaturen ligger dog mellem 12 og 15 grader, og om aftenen og natten daler temperaturen ned til mellem 5 og 12 grader.