Skjulte navne og hemmelige adresser: Ny rapport afslører massiv utryghed blandt jøder i Danmark

Når utryghed bider sig fast, sætter hverdagens små vaner sig pludselig på tværs. En ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder tager temperaturen på jødisk liv i Danmark og tegner et billede af borgere, som i kølvandet på 7. oktober 2023 i stigende grad indretter tilværelsen efter risiko.

Det skriver DR

Skjult identitet på job eller studie, hemmelig adresse og postkasser uden navn er blevet hverdagsgreb for at holde lav profil.

Undersøgelsen bygger på 465 besvarelser og er den største af sin art siden 1973, og tallene går igen med bemærkelsesværdig tyngde, 85 procent oplever mere utryghed i hverdagen, 58 procent har indført sikkerhedstiltag i hjemmet, 83 procent regulerer adfærd i det offentlige rum, 72 procent undlader at ytre sig af frygt for modreaktioner.

Mønsteret går igen i sociale rum. Omtrent halvdelen deltager kun i jødiske arrangementer, hvis der er synlig sikkerhed, og mange møder diskrimination på arbejdspladsen og blandt venner.

Knap 40 procent kan ikke være åbne over for kollegaer, næsten halvdelen af de unge føler behov for at skjule jødisk identitet for at blive accepteret.

Et år med markante begivenheder har sat tingene på spidsen, og kommentarerne fra instituttet sætter ord på alvoren.

“Undersøgelsen viser desværre, at der er ret mange jøder i Danmark, som oplever antisemitisme,” siger Pernille Boye Koch, National chef på Institut for Menneskerettigheder til DR.

Så mange har det seneste år oplevet trusler eller vold

Tendensen bæres også af registreringer af konkrete hændelser, 39 procent oplyser, at de seneste 12 måneder har budt på tilråb, trusler, chikane eller vold på grund af jødisk identitet.

Instituttet peger på statens ansvar for beskyttelse mod antisemitisme og diskrimination og fremlægger anbefalinger, som sætter ind, hvor mennesker mødes i hverdagen, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner bør have redskaber til at håndtere antisemitisme, og der bør gennemføres løbende undersøgelser af levevilkår.

“Ingen skal udsættes for had og diskrimination på grund af etnicitet, nationalitet eller religion. Den oplevelse har mange jøder i Danmark langtfra lige nu,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ, da populationen ikke kendes, men resultaterne afspejler respondenternes oplevelser og danner et vægtigt udgangspunkt for næste skridt.