Vær opmærksom på din rute
Lige nu læser andre
E45 spærres forbi Horsens S <57> i aften- og nattetimerne den 25.-26. september, mens Vejdirektoratets entreprenør støber fundamenter til en ny bro.
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej til seks spor skal der bygges en ny bro for Vestvejen ved Horsens S <57>. Den nye bro bliver både længere og bredere og vil fremtidssikre kapaciteten både på motorvejen og Vestvejen.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Den nye bro skal ligge på bropiller i midterrabatten, og de bliver støbt fra torsdag den 25. september klokken 18:30 til fredag den 26. september klokken 06:00. Mens arbejdet foregår er motorvejen spærret i sydgående retning.
I perioden vil trafikanterne blive ledt af ved frakørsel Horsens S <57> og på igen via tilkørslen samme sted.
Læs også
Hjemmeværnet vil være til stede og dirigere trafikken på og over Vestvejen i de tidlige aftentimer, hvor der også er størst risiko for forlænget rejsetid.