Forside Indland Gigantisk fyringsrunde: 137 får sparket – inklusivt ledere

Gigantisk fyringsrunde: 137 får sparket – inklusivt ledere

Fyret, fired, office, kontor, chef, boss
MiniStocker/Shutterstock

Massiv fyringsrunde rammer hundredvis af ansatte – inklusivt dem i toppen.

Lige nu læser andre

Sammenlægningen af Telia Danmark og Norlys får nu markante konsekvenser for medarbejderstaben. Over 100 ansatte bliver afskediget som led i arbejdet med at skabe en strømlinet og økonomisk bæredygtig organisation.

Ifølge en pressemeddelelse fra Norlys er der tale om 137 opsigelser blandt både medarbejdere og ledere. Det sker som et direkte resultat af fusionen, der blev indledt, da Norlys i 2024 overtog Telia Danmark.

Siden opkøbet har Norlys været i gang med at integrere de to selskaber i én samlet kundeforretning. Det har ifølge Norlys medført overlap i funktioner og givet mulighed for at udnytte synergier mellem de to tidligere adskilte organisationer.

Det har store menneskelige konsekvenser, når vi må sige farvel til dygtige kollegaer, og jeg ved, det skaber både usikkerhed og bekymring. At skulle opsige medarbejdere er bestemt ikke en beslutning, vi har taget let på, derfor har vi afsøgt muligheden for at omplacere nuværende medarbejdere til ledige stillinger eller arbejdsopgaver, som i dag varetages af eksterne konsulenter, udtaler Kathrine Forsberg, direktør for Norlys’ kundeforretning.

Vil fremtidssikre forretningen

Læs også

Baggrunden for fyringerne er ifølge selskabet et behov for at sikre langsigtet bæredygtighed i både drift og kundeservice. Med færre dobbelte funktioner skal organisationen fungere mere effektivt og samtidig være bedre rustet til at udvikle nye løsninger til kunderne.

Det er helt afgørende for Norlys at forbedre vores kundeoplevelse. Det kræver blandt andet mere effektive arbejdsgange og en klarere rolle- og ansvarsfordeling. Samtidig skal vi sikre de nødvendige ressourcer til at udvikle os og lave de bedste løsninger til vores kunder. Vi skal skabe en sund økonomisk balance, så vi også om 10 og 20 år kan levere tv, internet, mobil, opladning og energi til danskerne, siger Kathrine Forsberg.

Norlys oplyser, at de berørte medarbejdere er blevet orienteret, og at der vil være støtteordninger og rådgivning i forbindelse med afskedigelserne.

Ads by MGDK