Nicolai Haugsted
“Børnene går glip af nogle økonomiske muligheder i mange år”, lyder vurderingen.
Mens boligpriserne tordner i vejret og afkastet på aktiemarkedet sætter rekorder, står størstedelen af de danske børns opsparing parkeret kontant i banken – med minimale renter og forsvindende vækst.
Ifølge tal fra Finanstilsynet stod 56 procent af børneopsparingskontiene i Danmark kontant i 2023. Det betyder, at over halvdelen af landets yngste borgere går glip af betydelige afkast, vurderer Jacob Munk-Stander, der står bag investeringsplatformen Tobi, som tilbyder et alternativ til de klassiske børneopsparinger i bankerne.
“Det er ærgerligt. Børnene går glip af nogle økonomiske muligheder i mange år,” siger han ifølge B.T., og tilføjer, at bankerne bærer en stor del af ansvaret.
Milliardtab for næste generation
Ifølge beregninger baseret på data fra Nationalbanken og Finanstilsynet, fik danske børn et samlet afkast på cirka 190 millioner kroner sidste år via bankernes børneopsparinger. Havde pengene i stedet været investeret i et bredt globalt indeks som MSCI World ACWI, kunne afkastet have rundet 2 milliarder kroner – altså mere end ti gange så meget.
Og med inflationen løbende ædende af pengenes værdi – aktuelt omkring 2 procent – er realafkastet i praksis ofte negativt.
Banken har monopol – men ikke nødvendigvis løsningen
Børneopsparingskonti i banker er attraktive af skattemæssige årsager: Afkastet er skattefrit, og der kan indbetales op til 6.000 kroner årligt – dog maksimalt 72.000 kroner i alt. Problemet, siger Munk-Stander, er, at det kun er bankerne, der må tilbyde den særlige kontotype, og at incitamentet til rådgivning om investering derfor er begrænset.
Bankerne tjener ganske enkelt ikke nok på at investere små beløb årligt, og derfor bliver rådgivning om investering ofte fravalgt, vurderer han.
Han foreslår, at politikerne bør overveje at hæve loftet for indbetalinger, så opsparingerne bliver mere attraktive at investere og rådgive om. Det loft har ikke været ændret siden 2018.
Hvis man sparer det maksimale op, men ikke investerer, vil beløbet være cirka 83.000 kroner efter 21 år. Investeres pengene med et gennemsnitligt årligt afkast på 6,5 procent, vil opsparingen i stedet lande på 196.000 kroner – nok til at dække udbetalingen på en bolig til 4 millioner kroner.
Det kan gøre en forskel, mener Munk-Stander – især i en tid, hvor unge møder et boligmarked med høje priser og krav om stor egenkapital.
