Nicolai Haugsted
Den russiske satellit ‘Noah’s Ark’ er landet. Nu skal eksperterne analysere dens opsamlede data.
En russisk videnskabssatellit ved navn ‘Noahs Ark’ er netop vendt tilbage til Jorden efter en måned i rummet.
Det skriver det russiske kosmonautselskab The State Corporation for Space Activitiet, aka. “Roscosmos”.
Ombord var levende mus, bananfluer, planter og mikroorganismer – alle udsat for rummets barske forhold i videnskabens navn.
Kapslen, kendt som Bion-M nr. 2, blev sendt op fra Baikonur Kosmodromen i Kasakhstan den 20. august og kredsede om Jorden i 30 døgn i en såkaldt polar bane. Missionen var sat i gang af Roscosmos, det russiske rumagentur, i samarbejde med Den Russiske Videnskabsakademis Institut for Biomedicinske Problemer (IBMP).
Formålet med missionen var at undersøge, hvordan levende organismer reagerer på langvarig eksponering for vægtløshed og kosmisk stråling – to faktorer, der spiller en afgørende rolle i bemandet rumfart.
Kapsel forårsagede mindre brand
Landingen fandt sted 19. september i Orenburg-regionen i det sydvestlige Rusland. Ved nedslaget antændte kapslen tilsyneladende en mindre steppebrand, men ilden blev hurtigt slukket, og helikoptere fragtede straks eksperter til stedet for at begynde udtagningen af de levende forsøg.
Et felthospital blev hurtigt rejst i nærheden, hvor forskere straks gik i gang med at vurdere dyrenes tilstand – blandt andet ved at analysere fluernes bevægelser for at opdage eventuelle nerveskader.
Missionen rummede mere end 30 eksperimenter fordelt på ti sektioner. De første fokuserede på gravitationsfysiologi hos dyr og sigtede mod at udvikle beskyttelsesteknologier til astronauter. Andre undersøgelser handlede om planters og mikroorganismers reaktion på rumrejse, og flere havde et teknologisk eller bioteknologisk fokus.
Én af sektionerne havde tilmed fokus på studerende, hvor skoleelever fra Rusland og Belarus bidrog med deres egne eksperimenter.
Et særligt opsigtsvækkende forsøg – døbt ‘Meteorite’ – blev udført under kapslens genindtræden i atmosfæren. Her testede man den såkaldte panspermia-teori, som går ud på, at liv kan sprede sig mellem planeter via rumstøv og asteroider.
De levende organismer fra missionen er nu overført til IBMP’s laboratorier, hvor de i de kommende måneder vil blive analyseret i dybden for at give indblik i livets modstandsdygtighed uden for Jordens beskyttende atmosfære.
