Henrik R
Mere end 130.000 mennesker har allerede skrevet under, da de ikke ønsker at skulle tilkobles det digitale ID.
De færreste ønsker at blive overvåget i deres hverdag. Alligevel er det netop frygten for øget kontrol og indgreb i privatlivet, der i disse dage har fået titusindvis af borgere til at reagere.
Når snakken falder på digitale ID-kort, er mange nemlig skeptiske. For hvad sker der, når alle voksne pludselig bliver pålagt at have et centralt registreret digitalt ID for at kunne bevise deres identitet? Kritikere advarer om, at det kan bane vejen for et “kontrolsamfund”, hvor staten følger borgernes mindste skridt.
Massiv modstand
Det er netop den debat, der har fået mere end 130.000 mennesker til at underskrive en petition med kravet om at stoppe indførelsen af det nye system. Det store antal underskrifter betyder, at sagen nu skal tages op til debat i parlamentet.
Ifølge forslagsstillerne handler det om meget mere end blot at kunne identificere sig digitalt. De frygter, at et nationalt digitalt ID kan bruges til at styre borgernes adgang til sundhed, arbejde, bolig og sociale ydelser.
130.000 britere siger nej tak
Sagen udspiller sig i Storbritannien, hvor regeringen under premierminister Keir Starmer arbejder på at indføre et obligatorisk digitalt ID, der allerede kaldes for “BritCard”.
Ifølge flere britiske medier heriblandt LadBible, er planen, at kortet eller appen skal bruges af alle voksne borgere og kobles til en central database.
Regeringen forsvarer forslaget med, at det kan bekæmpe ulovlig arbejdskraft, stoppe systemsvindel og gøre det lettere for borgere at få adgang til offentlige services.
Overvågning eller nødvendigt værktøj?
Kritikerne er dog langt fra overbeviste. Organisationer som Big Brother Watch advarer om, at det kan føre til et samfund, hvor borgere konstant skal legitimere sig digitalt – en slags “papirer, tak”-kultur i ny forklædning.
Andre peger på risikoen for hacking, misbrug af data og at staten får alt for meget magt over almindelige menneskers privatliv.
De 130.000 underskrifter betyder, at de er nået forbi milepælen, hvor parlamentet officielt skal diskutere sagen.
Det skal sidestiles med ‘Borgerforslag’ i Danmark, hvor almindelige danske borgere kan opstille et forslag, og hvis det får mindst 50.000 underskrifter, vil Folketinget skulle tage stilling til det.
