Henrik R
Et forsøg med kemisk kastration har i første omgang været så vellykket, at det rulles ud i hele Storbritannien.
Et opsigtsvækkende britisk forsøg med kemisk kastration af sexforbrydere skal nu rulles ud på landsplan. Mens regeringen mener, det kan reducere tilbagefald og aflaste fængslerne, advarer eksperter om alvorlige etiske problemer.
Fra pilot til storstilet forsøg
Hidtil har forsøget været afprøvet i fire fængsler i det sydvestlige England. Nu udvider regeringen til 20 fængsler i Nordvest- og Nordøstengland, hvor omkring 6.400 dømte sexforbrydere får tilbud om behandlingen. Det skriver flere britiske medier, blandt andet Lancs.live.
Tiltaget er en del af en større reformpakke under justitsminister David Lammy, der forklarer beslutningen med, at pilotordningen har vist “begrænset, men positive resultater”.
Hvordan virker kemisk kastration?
Behandlingen består af medicin, der sænker testosteronniveauet og dermed reducerer seksuel drift. Den gives sammen med psykologisk terapi, som skal mindske risikoen for tilbagefald.
Ifølge undersøgelser kan behandlingen reducere recidiv med op til 60 procent, men evidensen er fortsat begrænset og bygger på relativt små forsøg.
Frivilligt nu men måske snart obligatorisk
I første omgang er ordningen frivillig, men regeringen undersøger allerede mulighederne for at gøre den obligatorisk for særligt højrisiko-forbrydere.
Det har udløst hård kritik fra læger og psykiatere. Flere eksperter har udtalt, at de vil nægte at medvirke til tvangsmedicinering, da det ifølge dem strider mod lægeetik og princippet om kropslig integritet.
Professor Don Grubin, som tidligere har arbejdet med programmet, siger ifølge The Guardian: “Læger er ikke sociale kontrollører. Obligatorisk kemisk kastration vil være etisk uacceptabelt.”
Risiko for alvorlige bivirkninger
Udover de etiske spørgsmål peger kritikere også på alvorlige bivirkninger: humørsvingninger, depression, knogleskørhed og hjertesygdomme er blandt de kendte risici.
Derudover virker behandlingen ikke nødvendigvis på alle. Forbrydelser, der drives af magt og kontrol fremfor seksuel lyst, vil sandsynligvis ikke blive påvirket af medicinen.
Kan det brede sig til andre lande?
Flere europæiske lande – heriblandt Danmark – tilbyder allerede medicinsk behandling til sexforbrydere, men kun på frivillig basis.
Den britiske model kan derfor blive afgørende for, om andre lande tør gå skridtet videre og indføre mere tvang.
