Henrik R
Et tilbageblik på en af Tysklands mest chokerende retssager.
Det lyder som en scene fra en film, men det er på ingen måde fiktion.
I marts 1981 gik den tyske mor Marianne Bachmeier ind i en retssal i Lübeck, trak en pistol og skød den mand, der havde myrdet hendes lille datter, mens han sad på anklagebænken.
Sagen rystede hele Tyskland og satte gang i en voldsom debat om hævn, retfærdighed og menneskelig desperation.
Den tragiske begyndelse
Året før, i 1980, blev 7-årige Anna Bachmeier bortført, misbrugt og dræbt af Klaus Grabowski, en 35-årig tidligere dømte pædofil, som allerede havde afsonet domme for overgreb på børn.
Ifølge politiet blev Anna kvalt med hendes egne strømpebukser, efter at Grabowski frygtede, at hun ville fortælle sine forældre, hvad der var sket.
Skuddene i retssalen
Under retssagen året efter sad Marianne Bachmeier og lyttede, mens hendes datters morder forsøgte at forklare sig.
Men den tredje dag af retssagen tog hun sagen i egen hånd.
Hun havde smuglet en Beretta-pistol ind i retssalen. Pludselig rejste hun sig, trak våbnet og affyrede syv skud mod Grabowski. Seks af dem ramte – og han døde på stedet.
Ifølge vidner var alt overstået på få sekunder.
Den 31-årige mor blev straks anholdt, men mange tyskere havde svært ved at fordømme hende.
“Hun gjorde bare det, enhver mor ville ønske, hun kunne gøre,” lød en kommentar i pressen dengang.
Andre advarede om, at hendes handling underminerede hele retssystemet og kunne inspirere til farlig “selvjustits”.
Retten dømte hende – men med forståelse
Marianne Bachmeier blev senere dømt for manddrab med formildende omstændigheder og fik seks års fængsel.
Hun endte dog med kun at afsone omkring tre år, før hun blev løsladt.
Efter løsladelsen talte hun flere gange åbent om sine handlinger og sin sorg. Hun døde af kræft i 1996, 46 år gammel.
En sag, der stadig vækker debat
Over 40 år senere bliver sagen stadig diskuteret i dokumentarer, bøger og på sociale medier.
Nogle ser hende som en mor, der handlede af ren desperation, andre som et skræmmende eksempel på, hvad vrede og sorg kan føre til.
