Hvorfor bliver vi deprimerede efter ferien? Når du kender svaret, vil du undgå det næste gang

Ferien har lagt sig. Kufferten er pakket ud. Mandagen er begyndt. Og alligevel virker alt gråt. Mange oplever et tomrum, som kan føles både uforståeligt og uoverskueligt – især når man lige har nydt friheden under sydens sol eller de friske bjergture. Ifølge eksperter er den følelse ikke blot en triviel efterreaktion. Den kaldes “post-ferie-blues”, og den har dybe psykologiske rødder.

Det skriver livsstilssitet Kiskegyed.

Dopamin og hverdagskollision

Når vi holder ferie, stiger dopaminniveauet i hjernen. Nye sanseindtryk, spontane oplevelser og fraværet af hverdagens forpligtelser stimulerer vores nervesystem og sænker niveauet af stresshormoner. Tilbage i kontorstolen forsvinder de stimuli fra den ene dag til den anden. Kontrasten bliver voldsom – og netop den overgang kan udløse en form for emotionel nedtur.

Selvom følelsen typisk fortager sig efter få dage, kan den i nogle tilfælde blive ved at hænge ved. For mennesker med kronisk arbejdspres, lav jobtilfredshed eller stress kan tilbagevenden til rutinen blive en decideret psykisk belastning. Uden en reel pause i løbet af året risikerer man at brænde ud – og så er det ikke længere kun ferieblues, men begyndende depression.

Hvad ferien egentlig gør ved os

Ifølge psykologer tager det op mod tre uger at opnå fuld regenerering. Så længe er det nødvendigt for nervesystemet at tilpasse sig en langsommere, mere balanceret rytme. Og den afslapning får man ikke nødvendigvis hjemme i sofaen. Den geografiske afstand, de nye omgivelser og muligheden for at slippe sit vanlige tankemønster gør ferien til en mental flugt – ofte den eneste reelle på året.

Men netop fordi ferien er så vigtig, bliver kontrasten til hverdagen desto større. Mange føler sig udmattede, selvom de har hvilet sig. Det er ikke mangel på søvn, men mangel på følelsen af frihed. Og for dem, der har svært ved at slippe præstationstrangen – også i fritiden – kan selv ferien ende som et skema af planlagte oplevelser og sociale selfies, der i virkeligheden bare forlænger jagten på anerkendelse.

Når arbejdet bliver den usynlige stressfaktor

Mange mærker det først efter ferien: Utilfredsheden med jobbet. Det sker, når man har haft frihed nok til at mærke efter. Hvis det, man vender tilbage til, er en anspændt stemning, uklare arbejdsopgaver eller et dårligt forhold til ledelsen, bliver hjemkomsten ikke bare tung – den bliver et signal om, at noget skal ændres.

En vedvarende følelse af frustration eller tristhed efter hver ferie bør tages alvorligt. For nogle er det et varsel om, at arbejdsmiljøet slider mere end det gavner. For andre kan det være et tegn på, at livsstilen eller værdierne ikke længere harmonerer med hverdagen. Ferieblues er ikke farlig i sig selv – men den kan pege på noget, der er.

Symptomer og løsninger

Typiske tegn på post-feriedepression er ubeslutsomhed, søvnproblemer, rastløshed og koncentrationsbesvær. I mere belastede tilfælde kan det også vise sig fysisk: spændinger, hovedpine eller hjertebanken. Hvis symptomerne varer ved i flere uger, bør man overveje at tale med en professionel.

Men lindring er mulig. Et skridt er at tillade sig selv at savne. Det hjælper at se på billeder, mindes øjeblikke og acceptere følelsen af tab. Dernæst handler det om at bringe nye impulser ind i hverdagen: små glæder, sociale aftaler og korte ture kan skabe lys i mørket. Og for dem, der mærker et dybere behov for forandring, kan det være starten på en mere grundlæggende refleksion over job, livsstil og værdier.

Ferieblues er ikke et tegn på svaghed. Det er et signal. Og nogle gange er det netop det signal, man har brug for at lytte til.