Den 15. oktober gør GLS det for første gang.
Lige nu læser andre
En markant tilgang af nye kunder og en målrettet investering i GLS-brandet har skabt stærk vækst.
Kapaciteten var derfor ved at nå sit maksimum i distributionscentrene i Aarhus og Aalborg, så der var brug for en udvidelse i det midt- og nordjyske område:
“Med vores nye distributionscenter i Randers udvider vi kapaciteten i området med 45 % og sikrer, at vi også fremover kan give vores kunder i området den bedste leveringskvalitet”, udtaler Managing Director i GLS Denmark, Steen Ravnsbæk Kristensen, ifølge en pressemeddelelse, og fortsætter:
“Placeringen betyder, at vi kommer tættere på virksomheder og modtagere i området og fortsat kan levere den bedste service”.
Kortere køreafstande fremmer den grønne omstilling
Det nye center giver kortere køreafstande og er med til at fremskynde GLS’ omstilling til el-varebiler.
Læs også
“Lokationen i Randers forkorter køreafstandene og giver mindre motorvejskørsel, når vi leverer og henter pakker i området. Det betyder, at vi kan anvende flere el-varebiler i distributionen”, fortæller Henrik Nyegaard, Director Operations i GLS Denmark.
Distributionscentret har ved åbningen 30 AC-ladestandere og to lynladere. Antallet af ladestandere er skalerbart, så GLS løbende kan udvide ladeinfrastrukturen og elflåden.
Virksomhedens 2035-mål er, at samtlige nyindkøbte varebiler i transportflåden bliver elektriske.
Randers lokationen er udstyret med et 1.000 kvm stort solcelleanlæg, som vil levere hovedparten af den strøm, der bruges i dagtimerne.
Op til 300 nye arbejdspladser
Det 3.750 kvm store distributionscenter på Metervej i Sønder Borup giver 150-200 nye arbejdspladser i kommunen.
Læs også
Når centret er fuldt udbygget, forventes det at skabe op mod 300 arbejdspladser.
Åbningsreception den 30. oktober kl. 13:00
Den officielle åbning fejres med en reception, hvor kunder, samarbejdspartnere, naboer og medarbejdere bl.a. kan få en rundvisning.
Tilmelding til receptionen på salg@gls-denmark.com senest den 21. oktober.