Nicolai Haugsted
Typisk har sygeplejersker altid haft handsker på, af sikkerheds- og sundhedsmæssige årsager. Men nu får de besked på bare at lade dem ligge i æsken.
Vanen med at trække et par handsker på, før en antibiotikainjektion klargøres, er nærmest refleks for sygeplejersker verden over.
Men nu viser en ny rapport i Journal of Advanced Nursing, at der faktisk slet ikke findes nogen evidensbaserede retningslinjer, der understøtter den praksis.
Studiet afdækker et overraskende hul i sundhedssystemets standarder: Ingen kan dokumentere, at brugen af ikke-sterile handsker ved klargøring og administration af intravenøs antibiotika gør patienter mere sikre. Tværtimod kan handskebrug i situationer, hvor det ikke er nødvendigt, føre til dårligere håndhygiejne – og dermed øget risiko for infektioner på hospitaler.
Forskerne bag rapporten beskriver fænomenet som “ritualiseret adfærd” snarere end velbegrundet hygiejne. De peger på, at sygeplejerskers valg ofte styres af følelser som væmmelse eller frygt for smitte, snarere end klinisk rationale. Brugen af handsker blev udbredt i 1980’erne under HIV-epidemien og er siden blevet en del af den kliniske rutine – men uden at nogen har undersøgt, om det reelt er nødvendigt i alle situationer.
Ifølge WHO får mellem syv og femten procent af alle indlagte patienter i høj- og lavindkomstlande en hospitalsinfektion, oftest på grund af mangelfuld håndhygiejne. Når handsker bruges forkert – for eksempel uden håndvask før og efter – øges risikoen for krydskontaminering.
Den nye gennemgang viser, hvor tyndt evidensgrundlaget faktisk er. Forskerne gennemgik over 300 kilder, men fandt kun tre studier, der overhovedet nævnte ikke-sterile handsker i forbindelse med intravenøs medicin. Ingen af dem dokumenterede en sammenhæng mellem handskebrug og lavere infektionsrisiko. Flere guidelines fra sundhedsmyndigheder anbefaler alligevel handsker, men uden at kunne pege på kilder.
Ud over de sundhedsmæssige konsekvenser har handskeforbruget en økonomisk og miljømæssig slagside. Vinyl- og nitrilhandsker er ikke biologisk nedbrydelige, og overforbrug bidrager til CO₂-udledning og affaldsforurening. WHO vurderer, at bedre håndhygiejne og korrekt handskebrug kan spare sundhedsvæsener for over 16 dollars for hver dollar, der investeres i infektionsforebyggelse.
Forskerne bag studiet konkluderer, at sygeplejersker i op til halvdelen af patientkontakterne bruger handsker uden egentlig grund. De efterlyser derfor klare, evidensbaserede retningslinjer, der kan afklare, hvornår handsker faktisk gavner – og hvornår de gør mere skade end gavn.
