Minkaftalen løb af sporet: ”Det skulle gå hurtigt,” siger tidligere minister

Den tidligere fødevareminister Rasmus Prehn (S) erkender nu, at han ikke ser tilbage på den milliarddyre minkaftale med stolthed.

Aftalen, som blev indgået i 2020, sikrede minkbranchen omkring 30 milliarder kroner i kompensation efter regeringens beslutning om at lukke erhvervet ned under coronapandemien.

Debatten om aftalen er blusset op igen, efter at Ekstra Bladet har afsløret, at minkavleren Tage Pedersen alene har modtaget mere end 400 millioner kroner i erstatning.

Et massivt pres for en hurtig løsning

Ifølge Rasmus Prehn var presset på regeringen dengang enormt. Både medier og politikere krævede, at der hurtigt blev fundet en løsning, som kunne give de ramte minkavlere klarhed over deres fremtid.

”Alle pressede på. Alle aviser. Alle medier havde kun det for øje, at der skulle laves en aftale, og at det skulle gå hurtigt, og at de hellere skulle have for meget end for lidt,” siger han til Ekstra Bladet.

Prehn fortæller, at stemningen i forhandlingerne var præget af ønsket om at få ro omkring sagen. Han ønskede selv at få en aftale på plads og komme videre, men erkender, at resultatet blev dyrt.

En aftale uden stolthed

I dag lægger den tidligere minister ikke skjul på, at han gerne havde set et lavere beløb og et mere balanceret resultat. ”Der er mange ting, man godt kunne tænke sig anderledes, så det er ikke noget, som jeg tænker tilbage på med udpræget stolthed,” siger han.

Han tager dog sin del af ansvaret for, at aftalen blev, som den gjorde. Samtidig påpeger han, at det politiske klima dengang gjorde det vanskeligt at sige fra.

Der var ifølge Prehn en entydig forventning om, at en aftale skulle falde på plads – hurtigt og uden yderligere forsinkelser.

En rundhåndet afslutning

I dag fremstår minkaftalen som et af de dyreste politiske opgør i nyere tid.

For Rasmus Prehn er sagen blevet et eksempel på, hvordan krisestemning og politisk pres kan føre til beslutninger, der i bagklogskabens lys ser anderledes ud.