Forside Kendte Flere end nogensinde: Lars Løkke med til at slå Danmarksrekord

Flere end nogensinde: Lars Løkke med til at slå Danmarksrekord

Flere end nogensinde: Lars Løkke med til at slå Danmarksrekord
Shutterstock

Statsministeren medvirkede til det historiske øjeblik.

Lige nu læser andre

Der blev skrevet digital Danmarkshistorie onsdag eftermiddag, da udenrigsminister og Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen gæstede streameren SondergaardLol – og sammen med ham fik over 22.000 danskere til at følge med live på Twitch.

Dermed slog duoen rekorden for flest samtidige seere på dansk Twitch, hvor den tidligere rekord lød på omkring 20.000.

Streameren, der til daglig hedder Rasmus Søndergaard, har sat sig for at sende live uafbrudt i 14 dage og har til formålet lejet et hus, hvor to kokke sørger for mad, mens kameraerne ruller døgnet rundt.

Lars Løkke dukkede op i jakkesæt og slips, men lod sig hurtigt falde ind i den afslappede stemning foran kameraet. Han fortalte blandt andet, at han sidste år holdt 100 alkoholfrie dage for at tabe sig – og at ambitionen stadig er at smide ti kilo mere.

Politikeren afslørede også, at han som ung minister kunne bruge hele nætter på computerspillet Sim City, og han delte et grin med værten, da snakken faldt på valgkampe og vælgergrupper.

Læs også

“Når der er valgkamp plejer jeg at ‘slimme ned’,” sagde han med et smil.

På spørgsmålet om, hvem der typisk stemmer på ham, svarede han med selvironi:

“Jeg har en stærk målgruppe i kvinder plus 50 år.”

Samtalen blev sendt ud til titusindvis af seere, der i chatten kunne følge med i den uformelle tone mellem politikeren og streameren – en rekord, der nok får mange andre danske profiler til at kigge mod Twitch.

Ads by MGDK