Forside Kendte Skylder en formue til Skat: Alligevel smider dansk musiker millioner...

Skylder en formue til Skat: Alligevel smider dansk musiker millioner i ny satsning

skat
Foto: Shutterstock

Selvom skattevæsenet savner en stor slat penge, har den folkekære musiker alligevel penge nok til at lave massivt køb.

Lige nu læser andre

Det er ikke kun Hodja fra Pjort der flyver længere bort. Det samme gør manden bag folkevisen åbenbart.

Musikeren Sebastian, der borgerligt hedder Knud Grabow Christensen, har udvidet sin adressebog med en ny nordsjællandsk adresse. Ifølge tinglysningen har han sammen med sin kæreste, Marina, købt et lille sommerhus på 48 kvadratmeter ved Arresø i Helsinge for 1.095.000 kroner.

Det skriver Se og Hør.

Handlen sikrede parret en mindre rabat på 100.000 kroner i forhold til den oprindelige salgspris, da huset – der blev sat til salg i august – var udbudt som en del af et dødsbo.

Huset, der stammer fra 1982, består af to rum og en overdækket terrasse med udsigt over Danmarks største sø. Det er et beskedent køb på papiret, men ikke desto mindre sker det, mens myndighederne stadig mener, at sangeren skylder penge til staten.

Læs også

I maj kunne mediet fortælle, at Skat havde taget udlæg i Sebastians bil for 643.212 kroner. Musikeren afviste dengang, at han skyldte noget, og ifølge hans management var sagen afsluttet:

“Vi har været i telefonisk kontakt med Knud (som Sebastian i virkeligheden hedder, red.),” lød det i et mailsvar fra Kaika Music, som fortsatte:
“Han meddeler, at alt er betalt, og sagen er ude af verden.”

Men oplysninger i tinglysningen viser, at udlægget stadig står registreret her i oktober 2025.

Myndighederne har dog ikke udvidet deres krav til hverken Sebastians nye sommerhus eller hans faste bolig i Helsinge, som han har ejet siden 2017. Dermed kan musikeren fortsætte sit liv ved søbredden – mens staten fortsat holder øje med restancen.

Ads by MGDK