Vidner deler de foruroligende detaljer fra gerningsstedet.
Lige nu læser andre
Kaotiske scener udspillede sig onsdag aften midt i Varde, hvor politiet efterforsker en alvorlig voldssag. Ifølge flere vidner har der været flere ambulancer på stedet, og mindst én person skal være blevet stukket med kniv.
“Vidner fortæller, at der har været tre til fire ambulancer herude. De siger også, at personer er blevet hevet ud af en bil og stukket med kniv,” fortæller Presse-fotos.dks udsendte kort efter hændelsen.
Blodig vest og afspærret område
Gerningsstedet befinder sig på Storegade, hvor vidner beskriver dramatiske scener og efterladt tøj på gaden.
“Der ligger en masse tøj også – blandt andet noget, der ligner en Comanches-vest. Den er fyldt med blod,” lyder det fra Presse-fotos.dks reporter.
Ifølge meldinger fra stedet står en bil fortsat med havariblink, og et elløbehjul er efterladt i nærheden. Presse-fotos.dk har forsøgt at få bekræftet hændelsesforløbet fra Syd- og Sønderjyllands Politi, men uden held.
Politiet bekræfter voldssag
Læs også
Politiet har dog på det sociale medie X bekræftet, at der er tale om en voldssag:
‘Vi har flere patruljer, der arbejder med en voldssag i Varde. Hændelsen er overstået og der er ikke fare for de omkringboende. Vi vil være synlige i midtbyen en tid endnu i forbindelse med sikring af spor m.v.’, oplyser politikredsen.
Billeder fra stedet viser en blodig vest, der tilsyneladende stammer fra rockergruppen Comanches, liggende på asfalten. Politiet har endnu ikke oplyst, hvor mange personer der er kommet til skade, eller om der er foretaget anholdelser i sagen.