Holdet kommer nu med opdatering.
Lige nu læser andre
Den unge danske rytter Simon Dalby må midlertidigt træde væk fra cyklen, efter at han i sidste uge blev ramt af to blodpropper i hjernen.
Det oplyser hans hold, Uno-X, i et opslag på Instagram.
“I sidste uge fik Simon Dalby to små blodpropper i hjernen. Takket være forældrenes hurtige respons og den fremragende pleje på Regionshospitalet Gødstrup oplever han nu kun milde symptomer og er i gang med speciallægeoptræning,” lyder det fra holdet.
Ifølge Uno-X vil der nu blive foretaget yderligere undersøgelser for at fastslå årsagen til blodpropperne. Herefter skal der udarbejdes en plan, som skal mindske risikoen for, at noget lignende gentager sig.
Den 22-årige klatrer har siden 2022 været en del af Uno-X-organisationen. De første tre år tilbragte han på udviklingsholdet, inden han fra starten af 2025-sæsonen blev rykket op på det professionelle Uno-X Pro Team. I den forgangne sæson noterede han sig for en etapesejr i U23-løbet Grand Prix Jeseníky, også kendt som Fredsløbet.
Læs også
“Alle hos Uno-X Mobility ønsker Simon god bedring – og vi glæder os til snart at se ham tilbage på cyklen,” skriver holdet.
Simon Dalbys kontrakt med Uno-X løber også i den kommende sæson.