Forside Udland Skrev til Frederik og Mary: Nu dukker kongeparrets navne op...

Skrev til Frederik og Mary: Nu dukker kongeparrets navne op i international kidnapningssag

Crown Princess Mary at Royal Run i Odense, Denmark 2018
Foto: Christian.dk / Shutterstock.com

Et desperat råb om hjælp sætter nu fokus på det danske kongehus.

Lige nu læser andre

Det danske kongepar bliver nu nævnt i en opsigtsvækkende retssag i Tyskland, hvor arvingen til en af landets største restaurantkæder står anklaget for at have planlagt en kidnapning.

Arvingen til Block House på anklagebænken

Ved Retten i Hamborg står Christina Block, arving til det tyske bøfhus-imperium Block House, tiltalt for at have arrangeret en dramatisk bortførelse af sine to børn.

Ifølge det tyske medie Bild skulle hun have hyret israelske sikkerhedseksperter fra firmaet Cyber Cupula til at udføre aktionen.

De to børn – en pige på 13 og en dreng på 10 år – blev nytårsaften 2023 tvunget ind i biler på åben gade i Gråsten, mens de fejrede nytår med deres far, Stephan Hensel.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi blev faderen væltet omkuld og overfaldet, før gerningsmændene forsvandt mod den tyske grænse.

Læs også

Det skriver BT.

“Jeg skrev til kronprinseparret”

Under retsmødet forklarede Christina Block, at hun følte sig desperat, efter at hendes børn angiveligt var blevet hos faderen i Danmark i 2021.

Hun hævder, at hun gjorde alt, hvad hun kunne for at få dem tilbage – også at søge hjælp på højeste niveau i Danmark.

“Jeg forstår stadig ikke, hvorfor der endnu ikke er indledt en sag mod min eksmand,” sagde hun i retten ifølge Bild.

“Jeg skrev endda til det danske kronprinsepar (dengang var Dronning Margrethe endnu ikke abdiceret, red). Jeg var helt ude af mig selv. Jeg skrev også til danske politikere for at få hjælp.”

Hun forklarede desuden, at hun aldrig modtog noget svar – hverken fra kongehuset eller fra danske myndigheder.

Kidnapning på dansk jord

Læs også

Nytårsaften 2023 ankom to tysk indregistrerede biler til Café Feodora i Gråsten, hvor Stephan Hensel fejrede aftenen med børnene.

Kort efter blev han overfaldet, og de to børn blev tvunget ind i bilerne, der ifølge politiet passerede den tyske grænse omkring klokken 00.30.

Børnene blev senere bragt til Hamburg, hvor Christina Block bor.

Sagen vækker opsigt

Christina Block nægter sig skyldig i anklagerne, men har erkendt, at hun “gjorde alt” for at få kontakt til sine børn.

Sagen har vakt betydelig opmærksomhed i Tyskland – både på grund af den dramatiske bortførelse og nu også, fordi det danske kongepar nævnes i sagen.

Ads by MGDK