Dyster melding til hele verden.
Lige nu læser andre
Den globale kamp mod klimaforandringer bevæger sig i den rigtige retning, men i et tempo så langsomt, at målstregen stadig ligger lysår væk.
En ny rapport fra FN’s Miljøprogram, Unep, viser, at verden ganske vist har taget små skridt frem, men langt fra nok til at holde Parisaftalens ambition i live.
Det skriver Ekstra Bladet
Rapporten, der netop er offentliggjort forud for klimatopmødet COP30 i Brasilien, tegner et bekymrende billede af verdens klimapolitik.
Selv hvis alle lande lever op til deres nuværende løfter, vil temperaturen ved udgangen af århundredet stige med mellem 2,3 og 2,5 grader – altså langt over Parisaftalens mål på maksimalt 2 grader og helst 1,5 grader.
Læs også
Uden yderligere indgreb vil stigningen ende omkring 2,8 grader.
For Anne Olhoff, konstitueret direktør ved Unep Copenhagen Climate Center og videnskabelig redaktør på rapporten, er budskabet klart:
“Hvis vi ser på niveauet for de nuværende udledninger, så for hver fem år, vi holder klimahandlingen på det her niveau eller udskyder den, stiger den globale gennemsnitstemperatur 0,1 grad. Jo mere vi udskyder, jo højere kommer temperaturen op, jo sværere vil det også være efterfølgende at prøve at få hevet temperaturstigningen ned igen,” siger hun.
Opgaven er nu klar
Rapporten viser dog en minimal forbedring sammenlignet med sidste år, hvor den forventede temperaturstigning lå på 3,1 grader.
Læs også
Men fremskridtet er beskedent – kun 0,3 grader – og dele af forbedringen skyldes ændrede beregningsmetoder.
Ifølge Unep vil verden formentlig krydse grænsen på 1,5 grader allerede inden for det næste årti.
Opgaven er derfor at sørge for, at grænsen kun overskrides midlertidigt.
For at holde temperaturstigningen under kontrol skal udledningen af CO2 reduceres markant: 25 procent frem mod 2030 for at nå 2-gradersmålet – og 40 procent for at bevare håbet om 1,5 grader.
Anne Olhoff kalder rapporten en “superhastende” påmindelse om, at tiden er ved at rinde ud. Verden er ganske vist på vej frem, men stadig alt for langt bagefter.