Forside Nyheder Godt nyt til danske bankkunder

Godt nyt til danske bankkunder

penge
Foto: Kamil Zajaczkowski/Shutterstock

Bankerne skal holde sig på dupperne, og det er godt nyt for de danske bankkunder.

Lige nu læser andre

Det danske bankmarked er præget af en sund konkurrence.

Når én bank har et godt tilbud, vil de andre som regel også være med. Det er godt for kunderne – og tvinger bankerne til at holde sig skarpe.

Kunderne er samtidig aktive og kritiske i deres valg af bank og undersøger ofte muligheder og priser hos konkurrerende banker.

Faktisk ligger danske bankkunder i top-3 blandt sammenlignelige EU-lande, når det handler om at skifte bank. 

Det skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.

Læs også

Kundemobiliteten understøttes af en lang tradition for digital innovation og fælles sektorløsninger – som f.eks. e-engagement og eBankskifte.

Det gør det nemt og smidigt for kunderne at skifte bank. I en spørgeundersøgelse fra 2024 svarer syv ud af ti danskere, at det er nemt og hurtigt at skifte bank.

Den skarpe konkurrence og høje mobilitet presser samtidig bankerne til at være mere effektive.

Målt på omkostninger og effektivitet ligger danske banker blandt de bedste, når man holder dem op mod sammenlignelige europæiske lande.

Sætter man bankernes driftsomkostninger i forhold til deres indtægter – den såkaldte omkostningsratio – ligger de danske banker helt i toppen målt på effektivitet.

Læs også

Det afspejler, at danske banker drives effektivt og professionelt – og at konkurrencen tvinger sektoren til hele tiden at finde smartere og mere omkostningseffektive løsninger.

Lave priser på lån og boligfinansiering

De lave omkostninger kommer direkte kunderne til gavn i form af lavere priser.

Analysen viser, at når man sammenligner de danske bankers samlede indtjening på hhv. ind- og udlån – den såkaldte nettorentemarginal – ligger danske banker blandt de laveste.

Det er udtryk for, at de danske husholdninger og virksomheder i gennemsnit betaler mindre for deres lån, end man gør i stort set alle de lande, vi normalt sammenligner os med.

Ser man på den såkaldte indlånsmarginal – altså forskellen på, hvad en kunde kan få i indlånsrente, og hvad banken selv kan tjene ved at placere pengene i pengemarkedet – viser analysen det samme billede: Danske banker ligger blandt de banker, der tjener mindst på de penge, som husholdningerne sætter i banken.

Læs også

Også når det gælder boligfinansiering – et af bankernes vigtigste produkter – skiller Danmark sig positivt ud.

Over de seneste ti år har Danmark konsekvent leveret nogle af de billigste boligfinansieringsløsninger i Europa, uanset om man ser på lån med kort eller mellemlang rentebinding.

”Analysen dokumenterer, at den danske banksektor både er effektiv og konkurrencedygtig. Danske banker drives med nogle af de laveste omkostninger i vores del af verden, og det slår direkte igennem i form af lavere priser til kunderne. Det gælder ikke mindst boligfinansiering, hvor Danmark har nogle af de laveste priser. ” siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.

Ads by MGDK