Bjarne Henriksen åbner op om en svær tid.
Lige nu læser andre
Ensomhed rammer langt flere, end vi taler om.
Den kan snige sig ind i hverdagen, også hos mennesker, der udadtil synes at have det hele på plads.
For skuespiller Bjarne Henriksen blev følelsen pludselig altopslugende, da han for tre år siden stod midt i et brud op til jul.
Det blev en tid, der forandrede ham, og som i dag har givet ham et nyt formål.
Det skriver HER&NU.
En svær tid
Læs også
I årtier har danskerne kendt ham for hans markante roller på film og tv, men bag skuespilleren gemmer sig et menneske, der ved, hvor skrøbeligt livet kan føles, når fællesskabet pludselig forsvinder.
Efter mere end ti år som frederiksbergborger har den 66-årige skuespiller nu besluttet at stille op til kommunalbestyrelsen på opfordring fra de lokale socialdemokrater.
Målet er ikke blot at bevare byens kultur og sjæl, men også at tage kampen op mod den ensomhed, han selv kender så godt.
Da forholdet sluttede, stod han pludselig alene for første gang i sit liv.
“De første 63 år af mit liv boede jeg sammen med andre. Og lige pludselig var jeg i en situation, jeg ikke havde været i før. Jeg gik fra hele mit liv at have været i et fællesskab til at være alene,” siger Bjarne Henriksen og fortsætter:
Læs også
“Mine voksne børn bor i nærheden, så jeg kunne gå over og sige, at de nok ville se lidt mere til mig. Det var heldigvis i orden. Gode venner foreslog mig så Folkehuset Absalon på Vesterbro, og det blev et vendepunkt.”
Absalon blev stedet, hvor han langsomt fandt tilbage til sig selv, og det skyldes blandt andet, at han blev taget så god imod.
I dag ønsker han, at andre skal have samme mulighed for at finde fællesskab.