Ifølge moren stod flere ansatte og grinte.
Et almindeligt indkøb i Lidl udviklede sig til en ubehagelig oplevelse for en familie i Ventspils, Letland, da en stabel indkøbsvogne væltede og ramte en syvårig pige.
Ifølge pigens mor skete episoden, mens en sikkerhedsvagt var i gang med at flytte vogne ved butikkens indgang. Stakken blev for høj, og flere vogne styrtede ned – direkte over barnet.
Ambulancen blev tilkaldt, og pigen blev bragt til hospitalet med skader i ansigtet.
Lægerne vurderede i første omgang, at skaderne var overfladiske, men dagen efter fik pigen både hovedpine og kvalme. Hun blev derfor indlagt til yderligere behandling og observeret i tre dage.
Kompensation: slattent gavekort
Moderen er stærkt utilfreds med butikkens reaktion. Hun fortæller, at Lidl i første omgang lovede at betale lægeudgifterne, men senere nøjedes med at tilbyde et gavekort på 50 euro som kompensation.
“De grinede bare,” siger hun til det lettiske medie La.lv.