Julen bliver markant billigere i MENY, der fejrer jubilæum ved at skrue priserne tilbage til 2015-niveau.
Lige nu læser andre
MENY markerer afslutningen på sit 10-års jubilæum med en julekampagne, hvor priserne på udvalgte julefavoritter skrues 10 år tilbage i tiden.
Fra 28. november til 23. december kan kunderne købe 11 nøje udvalgte julevarer til 2015-priser.
Varerne spænder fra klassiske juleingredienser til søde sager og er udvalgt, fordi de er en fast del af mange danskeres julebord og noget de fleste danske husstande køber ind i december.
Det gælder blandt andet grødris og pebernødder. Et eksempel er et glas rødkål i Dagrofas eget mærke First Price, som vil koste 6,95 kr.
Prisreduktionen er beregnet på baggrund af forskellen mellem varernes pris i MENY i uge 44 2015 og 2025.
Læs også
I gennemsnit er prisen på de pågældende varer reduceret med omtrent en tredjedel.
”Vi vil gerne skabe en jul med fokus på både madglæde og værdi for pengene. Det kan vi gøre på denne måde, hvor vi markerer vores jubilæum ved at slå et lille rask slag med halen her mod slutningen af året,” siger Richo Boss, kædedirektør i MENY.
Sådan skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.
En tak til kunderne
Kampagnen bygger videre på det populære jubilæumsunivers, der har kørt hele året og præget kædens kommunikation i 2025. Kampagnen er ledsaget af en markant indsats på tværs af kanaler.
”MENY er ikke kun stedet for gode madoplevelser og kvalitet, men også for skarpe priser. At skrue priserne ned på 11 populære julevarer er vores måde at sige tak på – især i en tid, hvor pris fylder meget for os danskere,” siger Richo Boss.
Læs også
Julekampagnen er en udløber af MENYs strategi om at være Danmarks Madmarked. For at være det, skal faglighed, service og kvalitet være i top, og priserne skal være i orden.
”Med ’Priser som for 10 år siden’ viser vi, at kvalitet og pris godt kan gå hånd i hånd. Vi vil være kundernes foretrukne supermarked, både når det gælder oplevelser og værdi,” tilføjer Richo Boss.
Kampagnen vil være synlig i alle MENY-butikker fra den 28. november, og Richo Boss lover, at butikkerne tydeligt vil skilte med kampagnepriserne.