Forside Nyheder I 2026 stiger populært skattefradrag: Så mange penge får du...

I 2026 stiger populært skattefradrag: Så mange penge får du ekstra om året

danske penge
Shutterstock.com

Ved årsskiftet stiger populært skattefradrag.

Lige nu læser andre

Skatterådet har besluttet at hæve kørselsfradraget i 2026, og samtidig stiger den skattefri kørselsgodtgørelse i egen bil i 2026.

Stigningen i kørselsfradraget giver dog kun en begrænset skattebesparelse for de fleste, vurderer PwC’s skatteekspert.

Kørselsfradraget mellem hjem og arbejde stiger med 5 øre pr. km i 2026, og samtidig hæves den skattefri kørselsgodtgørelse i egen bil i 2026.

Baggrunden for stigningen er, at de faste udgifter, som fx vedligeholdelse af bilen, forventes at stige i 2026, mens benzinpriserne forventes at falde.

”Selvom kørselsfradraget stiger i 2026, giver det kun en begrænset større skattebesparelse for de fleste danskere i forhold til 2025. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at danskere med en lønindkomst på under 341.500 kr. i 2026 får et ekstra kørselsfradrag på op til 15.400 kr. Det ekstra fradrag bliver automatisk beregnet og skal derfor ikke indtastes på forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen. Det er kun kørselsfradrag mellem hjem og arbejde, som du selv skal sørge for at rette,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.

Læs også

Sådan kommer kørselsfradraget til at se ud

ÅrKørsel mellem 25 – 120 kmKørsel over 120 km
20252,23 kr. pr. km1,12 kr. pr. km
20262,28 kr. pr. km1,14 kr. pr. km


Kører du fx 50 km om dagen mellem dit hjem og arbejde, svarende til 25 km hver vej, får du et kørselsfradrag for 26 km. Kører du fx til dit arbejde 220 dage om året, bliver det samlet til 13.041 kr. (220 dage x 26 km = 5.720 km x 2,28 kr.).

Det svarer til en skattebesparelse på ca. 3.300 kr. i 2026. De ekstra 5 øre pr. km i 2026 giver et yderligere fradrag på 286 kr. i forhold til 2025.

Den ekstra skattebesparelse er ca. 72 kr. og er derfor begrænset.

Kører du længere, fx 20.000 km om året, ligger din skattebesparelse på ca. 250 kr. i 2026 i forhold til 2025.

Det er forudsat, at du ikke kører mere end 120 km om dagen. I det tilfælde vil satsen nemlig normalvis falde til 1,14 kr. pr. km.

Læs også

Satsen for kørsel over 120 km bliver dog ikke sat ned for pendlere og studerende, der er omfattet af de særlige regler for forhøjet kørselsfradrag i yderkommunerne og på øerne.

Skattefri kørselsgodtgørelse stiger også

Hvis du bruger din egen bil til erhvervskørsel, kan du også se frem til højere skattefri satser i 2026.

ÅrKørsel mellem 0 – 20.000 kmKørsel over 20.000 km
20253,81 kr. pr. km2,23 kr. pr. km
20263.94 kr. pr. km2,28 kr. pr. km


Bruger du din egen cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul til erhvervskørsel, er satsen 64 øre pr. km, svarende til en stigning på 1 øre i forhold til 2025.

Ads by MGDK