Forside 112 Tiltale afslører chokerende detaljer: 17-årig havde kokain i blodet før...

Tiltale afslører chokerende detaljer: 17-årig havde kokain i blodet før dødsulykken

porsche babysam 17 årig
Foto: Presse-fotos.dk

Nye detaljer tegner et dramatisk forløb op til ulykke, hvor en 65-årig mand mistede livet.

Lige nu læser andre

Tre uger før den tragiske ulykke foran BabySam i Valby, hvor en 65-årig mand mistede livet, blev den nu tiltale 17-årige allerede taget for at køre med kokain og cannabis i blodet.

Det fremgår af det anklageskrift, som nu er offentliggjort gennem aktindsigt.

Kørte ind i far og gravid svigerdatter

Dødsulykken fandt sted den 19. august på Roskildevej.

Her stod den 65-årige mand sammen med sin gravide svigerdatter ved familiens bil og var i færd med at læsse en barnevogn, da en sort Porsche med den 17-årige bag rattet pludselig torpederede dem.

Manden døde af sine kvæstelser, mens svigerdatteren og andre tilstedeværende blev udsat for betydelig fare.

Læs også

En af de andre tilskadekomne pådrog sig et kompliceret brud på foden.

Det skriver SE og HØR.

Tiltalt for uagtsomt manddrab under skærpende omstændigheder

Anklagemyndigheden har rejst tiltale for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Ifølge anklageskriftet var den unge fører påvirket af både cannabis og lattergas på ulykkestidspunktet.

Men dokumenterne viser også, at det ikke var første gang, han ifølge politiet satte sig bag rattet i påvirket tilstand.

Læs også

Stoppet for narkokørsel uger før ulykken

Den 30. juli – knap tre uger før dødsulykken – skal den 17-årige have kørt på Herlev Hovedgade med både kokain og cannabis i blodet.

Han var desuden i besiddelse af 0,6 gram kokain, fremgår det af tiltalen.

Anklagemyndigheden mener derfor, at der er tale om gentagen kørsel under påvirkning.

Kørte ifølge anklageskriftet 201 km/t samme dag

På dødsulykkens dag var den 17-årige ifølge tiltalen ude at køre allerede om morgenen, hvor han på Frederikssundsmotorvejen blev målt til mindst 201 kilometer i timen på en strækning med 110 km/t.

Samme sted skulle han have brugt håndholdt mobil.

Læs også

Sagen i retten til februar

Sagen skal behandles ved Retten på Frederiksberg den 10. og 11. februar næste år. Den 17-årige nægter sig skyldig i alle forhold.

Ads by MGDK