Forside Nyheder Prisstigning på vej: Så meget dyrere bliver det at rejse...

Prisstigning på vej: Så meget dyrere bliver det at rejse med bus og tog næste år

Rejsekort, tog, bus
Din Offentlige Transport

De nye priser betyder, at især bestemte rejser bliver markant dyrere end før.

Lige nu læser andre

Fra søndag den 18. januar næste år bliver priserne justeret på rejser med bus, tog, letbane og metro med gennemsnitlige ændringer på blot 1 pct.

Det er DOT, der er et samarbejde mellem Movia, Metroselskabet, Letbanen og DSB, der gennemfører den årlige takstændring.

Prisændringerne dækker de stigende udgifter i samfundet generelt og er så vidt muligt fordelt på tværs af de forskellige billetprodukter, så det stadig er nemt, attraktivt og gennemskueligt at vælge den kollektive transport til.

Sådan skriver DOT – Din Offentlige Transport i en pressemeddelelse.

”Vi ved, at vores kunder først og fremmest ønsker, at det skal være nemt at komme rundt og til en fair pris. Derfor har vi fordelt prisjusteringerne så jævnt som muligt, så langt de fleste rejser kun bliver få kroner dyrere,” siger Stine Sander, kommerciel direktør i Movia og bestyrelsesformand for DOT, Din Offentlige Transport.

Læs også

De årlige prisjusteringer fastsættes af Trafikstyrelsen, som hvert år sætter et loft for, hvor meget priserne i gennemsnit må stige.

For 2026 er loftet 1 pct., som også er den ramme, DOT holder sig indenfor.

”Når vi justerer priserne, gør vi det med omtanke. Målet er at sikre en stabil økonomi og samtidig investere i bedre kundeoplevelser som fx nye digitale løsninger og mere sammenhængende rejser,” siger Stine Sander.

Sådan påvirkes billetpriserne fra den 18. januar 2026 (voksenpriser):

Enkeltbilletter:
Prisen på en fire-zoners, fem-zoners og seks-zoners enkeltbillet stiger med 2 kr. til hhv. 40 kr., 46. kr. og 50 kr. Der er ingen ændringer på øvrige rejser med enkeltbillet.

Rejsekort:
Fire-zoners, fem-zoners og seks-zoners rejser på Rejsekort (fysisk kort, app og check-ind i DSB-app) stiger med 2 kroner til hhv. 38 kr., 44 kr. og 48 kr. Der er ingen ændringer på øvrige rejser med Rejsekort.

Læs også

Pendlerkort: 
Rejser på pendlerkort i to zoner, tre zoner eller fire zoner får en prisstigning på hhv. 5 kr., 20 kr., og 25 kr. pr. 30 dages kort. Der er ingen ændringer på øvrige rejser med pendlerkort.

Pendler20:
De, der benytter sig af Pendler20 i to zoner, tre zoner eller fire zoner vil få prisstigninger på hhv. 10 kr., 30 kr. og 35 kr. Andre rejser med Pendler20 stiger ikke.

Pensionistkort
Prisen for et tre-zoners pensionistkort med tre måneders gyldighed stiger i alt 20 kr. Et pensionistkort til én storzone, to storzoner eller hele DOT-området stiger med hhv. 30 kr., 40 kr. og 60 kr.

Plustur
De, der rejser med Plustur, hvor man med Flextrafik bliver kørt til eller fra bussen eller toget, vil få en prisstigning på 1 kr. Det vil sige, at prisen på en Plustur stiger fra 27 kr. i 2025 til 28 kr. i 2026.

Ads by MGDK